Har du lagt mærke til, at nogle mennesker er rigtig gode til at være i “offerrollen”?
De er meget optaget af, hvad andre mener, tænker, gør og forventer. Eller de ligger under for de vilkår, der nu engang er i deres liv.
Måske kender du det endda fra dig selv, at de ydre omstændigheder – personer eller situationer – styrer dit humør og dine handlinger.
Hvis du har en vis portion ambivalent/nervøs tilknytningsform, kan det især være udfordrende og frustrerende.
Andre kan være gode til at bevare deres humør og leve deres liv i overensstemmelse med den, som de er. Også når de møder modgang.
Hvordan du får styringen i dit liv (bliver proaktiv)?
Jeg kalder det også: “At komme hjem til dig selv”.
Afhængig af din bagage fra fortiden, dine vilkår og dine vaner kan det være lettere eller sværere at gøre dette. Der kan også være situationer eller tidspunkter, hvor det er nemmere eller sværere for dig.
Det er ikke altid, at du kan eller skal lave om på de ydre omstændigheder og da slet ikke på andre personer.
Her får du 2 højeffektive og enkle (men ikke altid nemme) metoder til indre styrke og styring.
Den paradoksale forandringsmetode:
Du kommer i høj grad tilbage til din autencitet og personlige power, når du kan give dig lov at mærke dine følelser – uden du behøver “dumpe” dem på andre:
Giv dig lov at mærke følelsen, eksempelvis ked af det-heden eller vreden (=irritationen, ærgelsen mv.) ved at sige direkte til følelsen, bare indeni dig selv: “Du må godt være her lige nu, når nu du er her!”
Hvis du har modstand mod dette, så giv på samme måde også modstanden lov til at være her lige nu.
Så får du frigjort livsenergien i følelsen. Og kan derfor bruge den som brændstof på en mere konstruktiv måde. Desuden føles det mere ok at være dig.
Stephen Covey om at være proaktiv i “7 Gode Vaner”:
Måske DU kan gøre noget andet?
Hvis du kan opfatte situationen, dig selv eller den anden anderledes, kan det hjælpe dig tilbage til dig og din power.
Når du er i offerrollen kører dette mønster:
Påvirkning => reaktion (hvor du måske tror, at tingene bare sker for dig – at dine følelser og reaktioner sker automatisk, uden du har indflydelse på dem)
Når du tager styring, det vil sige, at du er proaktiv, så lægger du et bevidst valg imellem påvirkning og reaktion. Det ser sådan ud:
Påvirkning => valg =>(re) aktion!
Læg mærke til de situationer, som generer dig.
Kig så efter, hvor du kunne gøre noget andet, eller tænke noget andet – altså være proaktiv!
Processen VÆR PROAKTIV er forenklet sagt:
- Du bliver opmærksom på situationen – hvad sker der?
- Hvad gør (eller ikke gør), tænker og oplever (følelser og eller fornemmelser i kroppen) DU?
- Hvilken virkning har dine tanker/handlinger?
- Hvad kunne du gøre/tænke anderledes, som var bedre for dig?
- Beslut dig for at gøre det på den nye måde – det er at sætte et bevidst valg ind
- Øv dig – gør det! (igen og igen….du lærte heller ikke at cykle, det første minut du satte dig på en cykel?!)
God fornøjelse og husk at trække vejret undervejs – at være her lige nu 😉
6 Responses
Hej Connie,
Jeg er ny på hjemmesiden, beklager der kommer en kommentar så mange måneder efter.
Meget interessant læsning.
Men disse råd gælder vel kun dem i offerrolle som er villige til at slippe den?
Jeg spørger fordi min kæreste har været i offerrollen længe og er godt tilpas i den. Problemet er at han ikke når nogle vegne, og det bliver ikke bedre.
Nogle gode råd til at hjælpe en person til at hjælpe sig selv ud af offerrollen?
Mvh. Mette
Mange tak for interessante råd.
K.h.
Birgit
Jeg er rigtig glad for det du skriver, fordi jeg har altid haft et problem med positiv psykologi og har følt, at så fortrænger man bare det der er under overfladen endnu engang !!
Tak for alle de fantastiske gode råd og interessante indspark. Det med at prøve at være proaktiv rammer lige i øjet på min situation. Har været i en krise i mit forhold. Min kæreste har en venide han har haft et forhold til. Hun er nu gravid med en ny kæreste. Han taler jævnligt med hende…siger det er hende der holder kontakten. De spille også wordfeud. Jeg er ikke utilpas med at de spiller eller har kontakt. men da han sagde, at hun er hans fortrolige blev jeg såret og vred. Han synes det er rart at have en der ikke møder hans nærmeste som han kan betro de dybe hemmeligheder til. Han viste mig et par sms hvor de skriver om hendes krops udvikling, nu hun bliver mere og mere tyk. Det er lidt grænseoverskidende for mig da han jo viser interesse for hendes krop selvom de kun er venner. Han blev virkelig vred og vi har snakket om den her ekskæreste før. Da endte jeg med at slå op og vi holdt en lille pause. Da vi skulle dyrke sex efter det her skænderi kunne jeg bare ikke. Det vendte sig i mig og jeg følte han var totalt dominerende og ubehagelig. Nu ved jeg ikke hvordan jeg får vendt min aversion mod ham . Jeg føler mig stadig tiltrukket. Måske det er forkert? Kh
kære Anita
At han viser dig deres sms dialog viser i min øjne, at han prøver at være fortrolig med dig. Og at han intet flirt har med hende.
At han holder af hende som en ven.
Og at det er rart at have en fortrolig lidt udenforstående, der kan give ham noget sparring.
Men måske mangler du, at I er mere fortrolige?
Måske kommer du til at skubbe ham væk, fordi du er jaloux på hans eks.?
Men det er dig, han er kæreste med. Dig han vil.
At de måske har noget fortrolighed, kan endda berige dit og hans forhold. Hun “aflaster” måske, så han kan være mere for/sammen med dig. I hvert fald, hvis han bruger hende, som vi kvinder bruger vores veninder…
Kærlige tanker og knus
Connie
Jeg tænker også han vil dig – jeg kan da godt savne en drengeven indimellem – én der kan sætte et andet perspektiv på livet og kønnene end mine veninder – men forstår også du føler dig forvirret. At han viser dig sms´er er så fint synes jeg at han oplever hendes krop forandre sig fordi hun er gravid viser hans interesse for hans egen kommende rolle som far sammen med dig ? Han modnes…..jeg ville ikke være så bekymret….mødes I aldrig alle 3 ?