Når bare…så bliver jeg lykkelig!

Kærligheden til dig selv og-eller i forhold til en partner – det er klart livets eliksir!
Er det tiden at drikke af den nu? Er det nu dine kærligheds-ønsker og drømme skal blive virkelighed? Er det nu du vil opleve den dybe, ægte og vedvarende kærlighed?

Eller foretrækker du at sukke og Længes efter og drømme om “Når bare jeg får en kæreste/min kæreste gør-er-holder op med at…/jeg får et (nyt) job//jeg vinder i lotto/jeg taber mig/jeg kommer i gang med at motionere/jeg bliver rask…så bliver jeg lykkelig/vi lykkelige sammen”?

Frie vilje – eller ej?
…aj altså – jeg er med på, at naturligvis vil du helst have, at dine ønsker bliver til virkelighed. I hvert fald vil din kognitive del af hjernen, din bevidsthed, der hvor viljen sidder. Nu er det bare sådan, at den ubevidste del af vores hjerne styrer 90 % af alle de beslutninger og handlinger vi foretager! Det har man målt på forskellig vis (hvilke centre i hjernen der er aktive hvornår i en beslutningsproces).

Hvis du er lidt som mig, så er det provokerende at tænke på! Jeg er fan af den frie vilje 😉 Den ser dog ud til kun at have 10 %’s indflydelse – eller indflydelse i 10 % af mine beslutninger. Resten styres formodentlig af de ubevidste, automatiske reaktioner. Gys…så NU er det bare med at få ryddet op og “installeret” nogle gode hensigtsmæssige reaktioner! Det er netop det, som er et af formålene med al reel personlig udvikling (og derfor kognitiv terapi, positiv tænkning og affirmationer som regel ikke kan få dig “hele vejen i mål”).

SE traumeheling (Somatic Experiencing) er særdeles velegnet til at skabe de, ovennævnte, reelle, varige positive forandring, fordi man her netop arbejder direkte på det ubevidste niveau og med de automatiske reaktioner. Man går ikke, en omvej via viljen, men vælger den direkte vej gennem de helings mekanismer, som naturligt findes i os alle. De mekanismer, som vi som mennesker, oprindeligt er designede med.

Nå, tilbage til drømmen, savnet, længslen: Hos mange er der en tendens til at have den her lille (eller større) indre stemme, der siger: “Hvis bare…så ville jeg/vi være lykkelig/e!”. Nogle gange lyder den nærmere sådan her: “Der må være noget/en mand/en kvinde/et forhold/et job/et hus osv., som er bedre end dette!”

Hvad gør man?
Dette kan ødelægge meget af glæden over alt det, der allerede ER godt i dit liv. Det, du skal her, er umiddelbart enkelt, men ikke nødvendigvis nemt. Du skal i gang med at skille den dårlige længsel fra den konstruktive higen efter.
Det du skal her, er at opdage og blive bevidst om og måske ændre nogle af dine automatiske, ubevidste tanker og reaktioner. Du skal gå fra “offer-savnet”, hvor lykken afhænger af en anden/de andre eller af den aktuelle situation – til at du kommer ind i din egen styring. Der, hvor du selv holder din sunde retning, også selvom du møder forhindringer undervejs. Måske du korrigerer kursen, så den bliver endnu bedre. Men det er hele tiden dig, der bestemmer, hvad du ønsker af livet – og det er dig, som tager de (mange baby) skridt, der skal til for at opnå dette.

Tilfredshed, kærlighed og lykke har INTET med smerte at gøre – kun hvis man mister. Længsel er som regel forbundet med en vis smerte og har da heller INTET med kærlighed at gøre! Men har man ambivalent/nervøs tilknytningsform (læs evt. om de 4 tilknytningsmønstre i bogen Kærlighedens vildveje), så har man identificeret sig med at længes – nogle gange kun omkring kærlighed, mange gange helt generelt. Det var sådan man oplevede den første kærlighed, den kærlighed, der var der, da man var barn. Det er den længsel, jeg kalder “offer-længsel”, og som jeg vil anbefale dig, at skille dig af med. “Offer-længsel” er dybest set de ubevidste forsvars reaktioner, der hører de gamle historier til.

Start med at spørge dig selv, hver gang du mærker savn/længsel/ønsker dig mere:

  • Er dette ønske forbundet med A) glæde eller B) smerte at tænke på?
  • Er jeg A) hjemme hos mig selv/ i min styrke eller B) optaget ude i verden/ovre hos den anden og afhængig af, hvad den anden gør/ikke gør?
  • Hvis jeg opnår dette, jeg savner/ønsker, vil jeg så opleve A) mere ro og udvidelse eller B) en lykke/ekstase, som dog nemt kunne skifte til et nyt savn efter kortere eller længere tid?
  • Vokser jeg som menneske af at arbejde hen imod at få opfyldt dette? A) = ja, B) nej, egentlig ikke

Svarer du B til mindst ét af disse, så er du nok under indflydelse af den ambivalent/nervøse tilknytning. Find måder at sætte pris på det, du allerede har i dit liv! Hvis du har svært ved dette, eller hvis det ikke er nok, til at du kan opleve tilfredshed – så er det en god ide at hele dit gamle savn, den gamle historie. Det kan ske ved hjælp af terapi, workshops og eventuelt de gratis email-kurser, du finder her på min hjemmeside.

Svarer du derimod A til alle 4, er du måske ikke engang i færd med at læse her. Tillykke, du er sikkert i fuld gang med at nyde dit liv og vokse naturligt!

AT ville mere end du allerede har, er nemlig også en del at den naturlige trang, vi mennesker har til at udvikle os og vokse. Den har bragt os langt som menneskehed. Maslow (ham med behovspyramiden) kaldte det for behovet for selvrealisering. At vi har brug for at lære nyt og udvikle os.

kærligheds-workshoppen får du mulighed for at gå fra “offer-savn” til at komme ind i det sunde ønske om mere i dit liv – der, hvor du samtidig kan vokse og mange gange opleve dine muligheder for vitterlig at realisere disse drømme og ønsker.

En reaktion

  1. Pingback: Sennepsfroe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *