Når tilknytningsmønstre gør kærlighed svær

Når tilknytningsmønstre gør kærlighed svær, går det ofte ud over parforholdet. I dette indlæg kan du høre om hvordan og hvorfor.

Bevidsthed og forståelse for de mønstre, der præger dig, kan gøre det nemmere for dig at have selvkærlighed til dig selv og forståelse for den anden. Du kan med bevidstheden og indsigt i mønstrene begynde at bryde dem.

Tilknytningsmønstre og kærlighed

Hvorfor påvirker tilknytningsmønstre kærlighed så meget?

Det spørgsmål får jeg ofte. Grunden er, at vores tilknytningsmønstre, der er dannet i os, da vi var børn – stadig definerer den måde vi håndterer vores relationer på som voksne.

Man kan sige, at de er vores indre landkort over relationer.

Mønstrene fungerer ligesom din GPS, der er kodet med et kort over verden og viser dig vej ud fra dette. Hvis kortet i GPSen ikke er opdateret, kan det føre dig på omveje, eller ned at veje, der er spærret og ikke fører nogle steder hen mere.

På samme måde giver tilknytningsmønstrene os nogle forud programmerede måder at opfatte og reagere på i situationer, der især vedrører relationer til andre, særligt i kærlighed. Men det er ikke altid opdaterede måder, og ikke altid de bedste i situationen.

Desværre kan det være svært at ændre på disse mønstre uden professionel hjælp.  Fordi de sidder som prægninger i den ubevidste del af hjernen.  Det man kalder for den gamle del af hjernen (hjernestammen sammen med det limbiske system).

Vi er derfor heller ikke altid bevidste om vores opfattelse og reaktioner i forhold til andre, altså vores mønstre.

Hvordan opstår tilknytningsmønstre?

De utrygge tilknytningsmønstre er de selvbeskyttelsesstrategier, du har måtte udvikle for at passe på dig selv.

Den gamle del af hjernen, altså dit ubevidste, dannede disse i den tidlige barndom for at hjælpe dig med at håndtere utrygge situationer.

Det kunne være, du var overladt helt alene til dig selv. Eller du oplevede utrygge situationer med din mor, far eller andre omsorgspersoner.

Som barn har man brug for at være knyttet til mindst én omsorgsperson (mor, far eller en tredje). Et barn kan ikke overleve alene.

Den gamle del af hjernen vil derfor finde strategier for at skabe og bevare en tilknytning – eller for at undgå at blive overvældet af frygt og usikkerhed, hvis tilknytningen ikke er tryg. Disse strategier kalder vi selvbeskyttelses strategier, og er det er disse, som tilknytningsmønstrene består af.

Jo mere presset eller usikker du føler dig som voksen, desto mere kommer utrygge tilknytningsmønstre i spil. Fordi den gamle del af hjernen tror, at du er i fare.

Dén del af din hjerne forstår nemlig  ikke kronologisk tid. Den tror, at alt er lige nu.  Derfor trækker den de gamle strategier og mønstre frem, som oprindeligt beskyttede dig.

Derfor kan tilknytningsmønstre gøre kærlighed så svær.

De 4 tilknytningsmønstre, og hvordan de påvirker kærligheden

Der findes 4 former for tilknytningsmønstre: Det trygge og dertil 3 utrygge. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at vores mønstre er gradbøjninger og ikke enten eller.

Normalt har vi noget fra alle 4 tilknytningsmønstre. Samtidig vil der som regel være ét af dem, som især bliver aktiveret i usikre eller pressede situationer i relationer. Særligt i kærlighedsforhold.

Men du ER ikke dine tilknytningsmønstre. Vi har alle trygt tilknytningsmønster kodet i vores gener den dag, vi kommer til verden. Den er vores essens.

De 3 utrygge tilknytningsmønstre er som sagt selvbeskyttelsesreaktioner, som du udvikler ud fra de ting, du oplever. De er altså mere som en frakke, du har fået på udenpå det trygge tilknytningsmønster.

De er dog ikke helt enkle at tage af igen, fordi de jo sidder i den gamle del af hjernen, som ikke kommunikerer ret meget med den bevidste kognitive del.

Men med den rette dybdegående hjælp kan de dog heles i et rimeligt omfang. På den måde kan det trygge tilknytningsmønster blive det primære.

Det trygge tilknytningsmønster

Var din mor og eller far har været nærværende, følelsesmæssigt stabile og opmærksomme på dine behov, da du var barn bare 40% af tiden? Så vil det trygge tilknytningsmønster være dét, som primært præger dig. Sådan er det for ca. 55% af befolkningen.

I det trygge tilknytningsmønster oplever du, at du har en tryg base. Som barn er det typisk mor og/eller far, der udgør denne base. Som voksen har du den trygge base i dit indre. Du er vokset op med en tillid til, at dine relationer er der for dig, og vil dig det godt.

Derfor kan du se verden og andre mennesker rimeligt meget, som de er. Du kan respondere optimalt på det, som du oplever. Du har realistisk tillid.

Du er god til relationer og kan regulere dit nervesystem, når du er ude for svære episoder. Du kan derfor både rumme og håndtere mange forskellige oplevelser, inklusiv svære følelser – og stadig forblive nærværende og tillidsfuld.

Typisk for det trygge tilknytningsmønster og kærlighed:

  • Et langvarigt, sundt og kærligt parforhold
  • En god balance mellem dig, mig og os
  • Udtrykker behov, følelser og kærlighed
  • Har et velfungerende sexliv
  • Tager relevante konflikter op og god til at håndtere dem inklusiv at reparere
  • Kan forlade forholdet, hvis det er usundt

Når det primært er det trygge tilknytningsmønster, der præger dine forhold, vil du altså opleve en tillidsfuld og balanceret tilgang til det meste i livet. Du hviler i dig selv og i din tillid til, at du er elsket.

De 3 utrygge tilknytningsmønstre

Når tilknytningsmønstre gør kærlighed svær, er det som regel, fordi du er mest præget af et eller flere af de utrygge tilknytningsmønstre. Nogle vil opleve, at det er slidsomt med kærlighed – andre at det er helt umuligt.

.

Det ambivalent/nervøse tilknytningsmønster (kaldes også klæbende)

Som navnet antyder, er dette mønster kendetegnet ved en tvivl, der opstår imellem vil og vil-ikke. På den ene side vil du, men så snart du har taget dette valg, skifter du og vil ikke alligevel. Det gør dig i tvivl, for når noget det ene øjeblik føles 100% rigtigt, og i næste øjeblik alligevel føles forkert – hvilken del/tanke kan du så regne med er ægte dig?

Det ubevidste kærlighedsmantra er: ”Vil <> vil-ikke”

Ambivalent tilknytningsmønster er præget af følelser og behov. Vel at mærke følelser, der kan være svære at håndtere selv. Derfor har du brug for andre til at lande de udfordrende reaktioner og følelser, der opstår, når du bliver usikker i en vigtig relation. Og til at opfylde dine behov, som du inderst inde ikke tror på, at du kan få opfyldt nok.

Mønstret er dannet ud fra, at du som barn har oplevet kærlighed, nærvær og opmærksomhed. Men dette er i en periode oplevet som forsvundet, og er så kommet tilbage på en for barnet uforudsigelig måde. Som barn har du derfor konkluderet, at du selv er skyld i, at kærligheden forsvinder, men også at den kommer tilbage.

Derfor bliver man som barn besat af at regne ud og gøre det, der får kærligheden til at være der. I sin iver efter kærlighed glemmer barnet sig selv. Det giver dårlig selvtillid. Barnet har smagt kærligheden, men er ikke blevet mæt. Derfor er selvværdet lavt.

Som voksen er der derfor en dyb længsel efter ægte vedvarende kærlighed.

Samtidig vil der ligge en ubevidst angst for at miste og blive forladt. Med ambivalent tilknytning vil du have et kærlighedsliv præget af strategier til at undgå at miste – miste den anden eller miste dig selv.

Det kan se lidt forskelligt ud. Typiske scenarier er:

  • Du falder for dem, der ikke vil commite sig til dig, men kun være sammen med dig for sjov
  • Du falder for dem, du ikke kan få – de er enten ikke interesserede, eller også er de i et forhold, de ikke vil ud af
  • Dem, der er vilde med dig, tænder du slet ikke på
  • Du har mange kortere forhold, fordi du er hurtig til at forlade eller til at blive forladt
  • Du er overoptaget af den anden. Hvad den anden tænker, ønsker, synes, vil og gør
  • Du rækker ud og rækker ud og rækker ud efter kontakt med den anden. Jo mere usikker du er i relationen, desto mere higer du efter kontakten og kan nærmest blive desperat for at få den – som en bekræftelse på, at relationen stadig eksisterer
  • Du enten brokker dig over den anden til den anden, eller gør alt muligt for at indordne dig. Eller du gør begge dele. Så vil brokket gå til dine venner og ikke partneren
  • Du har en længsel efter, at kærligheden kan lykkes, men er i offerposition og tænker ”Hvis bare xx, SÅ ville jeg/vi være lykkelige
  • Hvis du er utro, vil det ofte være for at få bekræftelse på, at ”Kærligheden findes i min verden – og jeg er god nok til at opleve den”

Den ambivalente ”forbandelse” er, at hvis du oplever kærlighed, afviser du den. Det kan derfor være svært som partner, for at vise en ambivalent kærlighed kan være som at smide vand på en gås = det preller af.

Det er naturligvis også svært for dig med det ambivalente mønster. Du vil mest af alt se det, der er i vejen eller mangler. Det betyder, at du enten ikke opdager kærligheden, eller at du afviser den.

Med ambivalent tilknytning mister du nemlig interessen, hvis kærligheden er tilgængelig. Det sker, fordi du ubevidst har identificeret dig med at længes men ikke at få nok til at blive mæt. Det er derfor smerteligt at opleve, at kærligheden er tilgængelig.

Det er et tab af et dybt forankret selvbillede. Samtidig tænder kærligheden smerten ved oprindelig at have mistet den. Det tænder også angsten for at miste igen.

.

Det undvigende tilknytningsmønster (kaldes også afvisende)

Det undvigende tilknytningsmønster er det ambivalente tilknytningsmønsters diametrale modsætning. Som navnet siger, er det undvigendes selvbeskyttelses strategi at undvige. Det gøres ved at trække sig enten fysisk eller psykisk.

Du slukker for kontakten, går væk. Enten konkret, så du fysisk forlader en situation eller et forhold, eller psykisk, hvor du lukker ned for kontakten inde i dig. Det betyder, at din partner vil føle det som at være lukket ude, som om han/hun ikke eksistere, eller at du ikke er til stede.

Det undvigende stoler kun på sig selv og gør alt selv. Der er lukket ned for følelser, behov og betydning af relationer. Til gengæld kan det mentale være særdeles veludviklet.

Det ubevidste kærlighedsmantra er: ”Jeg klarer mig selv!”

Mønstret er dannet ud fra, at barnet har oplevet, at det ikke var velkomment. At der ikke var noget følelsesmæssigt nærvær at række ud efter, og barnet derfor måtte lukke ned for at mærke følelser og behov for ikke at blive overvældet af angst.

Som lillebitte barn har man som sagt brug for tilknytning. Når den er fjern eller mikroskopisk, som den undvigende oplever det, er det livstruende. Det skaber en stor overlevelsesangst. Overlever jeg?

Barnet må klare sig selv (følelsesmæssigt), og holder derfor op med at mærke sig selv og med at række ud efter kontakten med andre.

Som voksen regner du, der er præget af det undvigende tilknytningsmønster ikke med andre. Du klarer dig selv og spørger ikke om hjælp. Kan selv – vil selv!

Mønsteret er at lukke ned for følelser, behov og relationers betydning. Gøre dem u-vigtige for dig.

Hvor det ambivalente blev forladt – er det undvigende blevet afvist. Du reagerer ud fra, at hvis du ikke giver andre mennesker betydning, kan du ikke blive afvist. Snedigt, ikk?

Der er en ubevidst frygt for at blive overvældet af overlevelsesangsten opstået af den tidlige afvisning. Denne er undertrykt og gemt bag lås og slå. Skulle den undvigende give forholdet og den anden den betydning, den anden reelt har, kunne det tænde for den gamle overvældelse fra overlevelsesangsten. Angsten for at blive afvist.

Kærlighedslivet med dette tilknytningsmønster kan typisk opleve disse ting:

  • Du foretrækker overfladiske forhold og uforpligtende sex
  • Du forelsker dig sjældent eller aldrig
  • Du har svært ved at committe dig til en partner
  • Du synes, at parforhold er krævende, især hvis din partner er (meget) følelsesmæssig
  • Hvis din partner vil snakke følelser og behov, opleves det ubehageligt, og du undviger
  • Du undviger måske helt romantiske forhold
  • Hvis du er utro, vil det ofte være, fordi du ikke tillægger forholdet og heller ikke utroskab betydning. Tit kan det være en ventil, fordi et parforhold opleves krævende for dig

Med det undvigende tilknytningsmønster bliver du ikke overvældet af følelser, behov og andre mennesker, for du er som sagt helt selvkørende og oppe i hovedet for ikke at mærke noget.

Du mærker derfor heller ikke, hvis der er en, som elsker dig. Men da du jo ikke tillægger relationer betydning, opleves det ikke som en forbandelse.

 

Det desorganiserede tilknytningsmønster

Ambivalent og undvigende tilknytningsmønstre reagerer altid på samme måde på usikkerhed og pres i relationer: Den første skruer op for forsøg på at skabe kontakt, den anden trækker sig. Disse tilknytningsmønstre er det, man kalder organiserede.

Som navnet siger, er det desorganiserede tilknytningsmønster derimod uforudsigeligt. Nogle gange trækker du dig, andre gange intensiverer du forsøg på kontakt. Nogle gange går du i panik, flygter eller bliver totalt handlingslammet, andre gange går du til angreb.

Det ubevidste kærlighedsmantra er: ”Kom her og bliv væk!”

Det desorganiserede tilknytningsmønster er dannet af, at barnet havde en forælder, der var skræmmende eller selv var skræmt. Med andre ord en forælder, hvis nervesystem var i alarmberedskab, og som kunne tænde af i vrede eller angst, eller som altid var i den tilstand. Ofte har der været både en skræmmende og en skræmt forælder.

Som barn er tilknytning livsnødvendigt. Derfor er barnet nødt til at undertrykke sine sunde signaler og reaktioner på at fjerne sig fra den skræmmende eller skræmte forælder. Desuden er forælderen grænseoverskridende.

Barnet lærer derved, at grænser er en by i Rusland, og at nærhed og kærlighed er forbundet med overvældelse.

Som voksen kan du, der er præget af det desorganiserede tilknytningsmønster enten slet ikke mærke grænser – heller ikke andres – eller du kan mærke grænser, men tror ikke, at disse grænser er okay at have. Du vil typisk tænke: ”Det er nok bare mig, der….”

Mixede signaler, forvirring og fortvivlelse præger derfor det desorganiserede tilknytningsmønster, som samtidig let bliver overvældet.

Kærlighedslivet påvirkes lidt forskelligt. Typiske scenarier er:

  • Du ønsker et godt, stabilt kærlighedsliv – men oplever det ene drama efter det andet
  • Der kan være overhund–underhund; magt-afmagt dynamikker
  • Kamp – flugt -fastlåst (freeze) reaktioner bliver aktiverede, når der er nærhed og kærlighed, så du enten
    • angriber
      • verbalt med grimme ord eller slutter forholdet
      • for nogle kan det blive fysisk
    • flygter (overvældet af panik) enten fysisk eller bryder sammen
    • bliver handlingslammet (freeze) (overvældet af panik)
  • Du kan enten være
    • hurtig til at have sex, ikke have (særlig mange) seksuelle grænser og måske være promiskuøs
    • eller være utryg og lukket ned omkring det seksuelle (på grund af traumer)
  • Du kan være hurtig til at kaste dig ind i et nyt forhold og hurtig til at afslutte
  • Hvis du ikke er i handlingslammelse (freeze), er du intens og spændende og alt andet end kedelig som partner
  • Hvis du er utro, vil det ofte være, fordi du ikke lige opdagede grænsen – og fordi dit ubevidste har hang til at skabe dramaer.

Det desorganiseredes ”forbandelse” er, at bedst som du har det godt i relationen, og måske endda rigtig godt – vupti opstår dramaet!!!

.

Hvis du er mere nysgerrig på tilknytningsmønstre og hvorfor tilknytningsmønstre gør kærlighed svær, kan du læse mere om det i min bog Kærlighedens vildveje og se, hvilke du kan genkende mest af. Som sagt har vi sjældent kun ét tilknytningsmønster, men mest ét, der spænder ben i kærlighedslivet.

I bogen bliver du på enkel vis også klogere på, hvad du selv kan gøre, for at komme ud af de 3 utrygge og mere ind i  trygt tilknytningsmønster.

.

Hvis du ønsker min hjælp, er du også velkommen til at booke en afklarende samtale. Den vil handle om, hvordan jeg kan hjælpe dig videre ind i tryg tilknytingsmønster. Book samtalen lige her >>