Kærlighedens fjende nr. 1:
I denne uge har ikke mindre end 2 af mine klienter fortalt mig om deres blufærdighed omkring at være nøgen overfor en mand. Jeg også blev spurgt om det i “Hvad er dit vigtigste spørgsmål?”.
Lad os se nærmere på blufærdighed, skyld og skam. Blufærdighed omkring Kropslig nøgenhed – som jeg opfatter som et symptom – og især den dybere årsag: Skam.
En oplevelse af ikke at måtte være dig eller måske af slet ikke at måtte eksistere.
Det kan være et tungt emne her i sommer varmen. Jeg kan til gengæld love dig, at hvis du får skyld og skam til at lette, så bliver hele dit liv, inklusiv kærlighedslivet lettere, sjovere og meget mere frit.
Skam gør det umuligt at være åben for kærligheden
Noget, der kan spænde rigtig meget ben for kærligheden – både i forhold til dig selv og til andre – det er nemlig skyld og skam. Hvis man skammer sig, har man kun lyst til en ting: Det er at forsvinde i et musehul eller fordampe i den blå luft. Og så er det altså svært samtidig at være åben for kærligheden.
Følelsen af skyld og især skam er så møgubehagelig, så vi typisk udvikler strategier til at undgå at mærke den tilstand.
Skam kan derfor være camoufleret i forsvarsreaktioner
Disse er almindelige:
- lukket for følelser: overfladisk, måske smilende og glad, mental/i hovedet
- isolering: man trækker sig – klarer sig selv, føler sig anderledes på den forkerte måde
- overdrevet forbrug: mad, sex, andre mennesker, spil, arbejde, alkohol, stoffer mm.
- overlegenhed og arrogance – for at dække over underlegenhedsfølelsen, som skam er
Ind i mellem kan skammen alligevel stikke sit grimme hoved frem. Måske tænker du
- Jeg er ikke god nok
- Jeg må ikke være her
- Det var bedre, om jeg ikke var her
Min afsløring
Skam er et sårbart felt at færdes i. Alligevel vil jeg godt afsløre for dig, at jeg har oplevet meget skam i mit liv. Op til starten af 20’erne var jeg ekspert i at krybe i musehuller. Jeg var så dygtig, så andre sjældent kunne huske mig.
Derefter gik jeg over i den anden grøft og var exhibitionistisk: Jeg gjorde mig synlig hvor og når som helst, det var muligt. Årsagen, nemlig skam, var der nemlig stadig, men jeg havde lært at lukke ned for den del. Den lå på is nogle år. Men den styrede stadig mit liv. Jeg reagerede bare ovre i den anden grøft.
I det skjulter lå skammen og gav nogle destruktive mønstre, selv om jeg arbejdede meget med at udvikle mig og mit selvværd.
Forløsningen
Den lå der også den dag, jeg for 7 år siden mødte skam og rædsel på SE (Somatic Experiencing) uddannelsen.
Mødet var i høj grad overraskende for mig! For jeg opdagede, at jeg havde lukket hermetisk af for både skam og rædsel. Det gik op for mig, at det ikke kunne passe, at jeg ikke kunne genkalde mig de 2 følelser. Jeg måtte have lukket ned for at mærke dem.
Efter noget tid og hjælp fandt jeg nøglen og fik låst op for de 2 dæmoner. Wauw, det var uhyggeligt, skræmmende, fascinerende og ikke mindst befriende!
Befriende som i at blive fri til at
- være præcis den man er
- gøre eller lade være med at gøre, det man nu gør
- sige det, der kommer ud af ens mund – eller være stille
- se ud som man gør – med eller uden tøj
- fortsæt selv listen…
Bonus artikel
Lars Sørensen, min supervisor beskriver meget rammende, hvad skam og skyld er. Han har også bud på, hvordan vi kan hele disse to ødelæggende størrelser i vores liv: læs artiklen her: Skam kan ødelægge sjælen
Skriv gerne din kommentar: Hvad er dine erfaringer med skyld og skam?
Del med dem, du tror vil have glæde af denne artikel Kærlighedens fjende nr. 1
2 Responses
Tak for din historie – som desværre ikke er ualmindelig. Har ikke tal på hvor mange af mine klienter, der vil kunne nikke genkendende til dette, men det er mange.
Masser af kærlighed til “Den lille pige”, der måtte klare mere, end nervesystemet var modnet til. Og masser af kærlighed til dig som voksen, som må¨håndtere et sensitivt nervesystem.
Tjek gerne dette indlæg: “Fri af frygten (angst), så du kan gøre det, du ønsker!”
Der ligger en video (13 min) med en øvelse til at lande nervesystemet og hjælpe det ind i mere balance og ro 😉
Skam dig …hold nu op…er det det den følelse hedder som jeg har kæmpet med i så mange år ….Skam……ja jeg skammer mig….jeg skammer mig så meget over at være alene/single, at jeg i forskellige sociale situationer fortæller om min kæreste Peter eller Henrik eller hvad han nu lige hedder den den dag……jeg er ikke lystløgner, men orker bare ikke altid at være hende, der er anderledes …så jeg køber mig lidt “normal” tid når jeg er ved frisøren…..eller ude at handle og jeg fortæller at jeg skal ud at rejse med min kæreste……Min veninde griner lidt af mig, men overvejer at gøre det samme…hun er også single…man får en bedre betjening……..Jeg skammer mig over at være overvægtig – for jeg kan jo bare tage mig sammen, men som der står i artiklen så er skammens følgesvend … misbrug….i mit tilfælde “søde sager”……for smerten ..som måske hedder skam – den er så stor og så altfortærende at den i perioder ikke er til at leve med….og tro mig, et sukkerfiks, der bliver skudt ud i blodbanerne på tom mave…det gør, at man kan slappe af bagefter………Hvis der fandtes et måleapparat der kunne måle viljestyrke……så er jeg sikker på at det ville vise at overvægtige har masser af viljestyrke…..der er bare følelser der er udenfor viljestyrkens rækkevidde …det er tåber og ignoranter, der udtaler at overvægtige ikke har viljestyrke…….jeg skammer mig over ikke at have forsøgt at få børn, når nu jeg inderst inde gerne ville og jeg skammer mig over at leve andres liv i stedet for mig eget…..og jeg skammer mig over at jeg svigter mig selv…at jeg ikke værdsætter mig selv for det menneske jeg nu engang er….
Men hvor kom du fra …skam…hvornår blev du født…..Jeg er vokset op i kærligt hjem, har altid været sikker på at mine forældre elskede mig og ville gøre alt for mig (de lever ikke mere)….jeg var den dygtige pige, den pligtopfyldende pige med mange evner og talenter….og den helt afgørende evne at være hyper sensitiv….et nervesystem og et analyse apparat der aldrig sover…..I dag er HSP nærmest et modefænomen og alle forældre der ønsker prædikatet- gode forældre – har været inde og runde tanken om deres barn måske er et HSP barn……For mig er det først efter min mors død, for snart 6 år siden at jeg er begyndt at kunne se kontourene af hvorfor jeg har kæmpet så meget med mig selv og min selvværd hele livet……Min op vækst var også meget urolig….mine forældre havde store problemer med deres ægteskab…og jeg kunne ikke være i rummene når stemningerne var dårlige….min mor fortalte altid at jeg var et nemt barn, fordi når jeg blev træt, så gik jeg selv hen og lagde mig til at sove og når jeg så havde fået en pause, så kunne jeg lege igen……jeg blev udmattet, hvis stemningerne ikke var gode…..eller mareridtet, som jeg husker det….at blive sat i en bil…på bagsædet…og så der var uvenskab mellem mine forældre eller far og bror…..så sad jeg og slog baghovedet ind i sædet ….fordi jeg ikke kunne være i bilens stemning…min bror lagde en hånd bag mit hovede for at få mig til at stoppe……jeg havde som 10-12 pige ofte ondt i maven….fik at vide at jeg havde mavekatar og skulle spise nogle grimme orange, grønne, hvide piller,….senere som teenager fik jeg nogle piller fordi de mente jeg havde dårlige nerver….dem spiste jeg aldrig………så hvis skammens fødsel har at gøre med ikke at blive set som det menneske man er …og hele tiden få at vide at det man ser ikke er rigtigt eller at man skal tage sig sammen……ja så giver det mening. I min udtalelse fra folkeskolen står der:….kan umiddelbart virke lidt genert……Folk fortæller mig at det er en gave at have sådanne evner……ved I hvad det er noget vrøvl…..det er rigtig svært at leve med, fordi hvis du ikke hele tiden tager hensyn til at du ikke må blive overloaded, så mister man jordforbindelsen…og bliver trist og træt,….og skammer sig ……over at være anderledes……