Første date og de følgende: Undgå faldgruberne og få gode dates

Første date og de 5 dating faser

Første date – hvordan? Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i datingverdenen. Jeg har derfor lavet en ”rejseplan” til dig, der kan gøre din rejse lettere og sjovere. Timing er afgørende for, hvordan dine dates udvikler sig. Især hvis I har et mismatch i tempo.

Denne oversigt er lavet ud fra mine studier af kærlighedslivet i små 40 år.

Især fase 2 og 3 er der mange, som helt har misforstået og derfor får spændt ben for at udvikle relationen på en sund måde.

Fase 1: Du opdager den anden (første date)

Uanset om det er et tilfældigt møde i toget, på bænken i parken, til en vens fest eller et klik online, starter din dating rejse med det første nysgerrige blik, der kan føre til jeres første date.

.

Den anden dukker op i dit univers

  1. Du opdager, at den anden eksisterer
    .
  2. Måske er der en tid, hvor du ved, at den anden findes uden at gøre noget. Hvis du allerede er interesseret ”holder du lidt øje” med den anden
    .
  3. Du eller den anden tager kontakt:
    1. hvis I er fysisk til stede f.eks. ved busstoppestedet, i supermarkedet til en fest eller lignende, starter det typisk med, at I har øjenkontakt. Derefter vil I bevæge jer hen imod hinanden og begynde at tale sammen.
      .
    2. Hvis I er online f.eks. på en dating app, starter det med, at I giver hinanden et like eller swiper til højre. Herefter må en af jer skrive til den anden, hvis I skal havne på første date, og hvis der skal ske yderligere…

Den allerførste kontakt 

For mange er det en overvindelse at holde øjenkontakten de 3 sekunder eller længere, som der skal til, for at skabe nok tænding, og potentiale for første date – hvis I mødes IRL, f.eks. i supermarkedet.

Online er det nemt nok at swipe eller like. Men mange mennesker er ikke så gode til at tage den første direkte kontakt, nemlig at skrive en besked.

Det, der psykologisk er i spil i denne første fase, er angsten for at udstille sig, blive til grin eller afvist.

Lige nu kan du lære mere på online workshoppen Kæresteklar. Det koster dig kun en email adresse: https://www.selv-tillid.dk/page/202361

.

Bange for at vise interesse

Du kan være bange for at vise interesse i den anden, fordi du ikke ved, om det vil blive gengældt. Jeg kan fortælle dig efter at have talt med 1000vis af mænd og kvinder i min klinik gennem årerne, at nok 99,9% mænd synes, det er flatterende, hvis du viser ham interesse. Også selvom han ikke gengælder den. Mens 80% kvinder nyder en mands opmærksomhed, selvom hun ikke er interesseret i ham.

Omvendt kan du også være bange for at vise interesse, fordi det netop kan føre til første date…og derfra kan de gamle mønstre blusse op, især hvis du har nogle af de utrygge tilknytningsmønstre i spil.

Fase 2: Første Date 

Denne første date, der er så afgørende – er der mange, som tager fejl af.

Man har ofte nerver og forventning! Træk vejret – selvom det måske føles sådan, er det hverken en eksamen eller jobsamtale, I er til. Lad derfor vær med at udspørge den anden om alt muligt eller selv krænge hele din livshistorie ud. Gem disse goodies til senere møder.

For på første date er det tid til at skabe appetit til mere! Intet andet! – hav derfor dit fokus på at skabe en god, let stemning, der giver lyst til mere!

Det kan være gavnligt at kunne smalltalke om vind og vejr, ingenting og alting å jeres første date – for mens I smalltalker, skimmer og fornemmer I hinanden på et ubevidst plan. Det er den måde, vi mennesker undersøger, hvordan kemien mellem os er, og om vi har lyst til at gå videre og lære den anden at kende

3 tommelfingerregler om første date, hvis du ønsker dig en livspartner:

  1. Hold det Kort og godt: Gerne én højst to timer. Husk, dette er en appetitvækker, ikke et helt måltid!
    .
  2. Lav gerne noget fysisk sammen (nej, jeg tænker ikke lige på sex lige her, der kan være god at vente lidt med, hvis du er ude efter et committet langtidsholdbart parforhold): At gå en tur er en klassiker, men det gør den ikke dårligere. I kan selvfølgelig også cykle, ro, ride, klatre, dykke, stå på skøjter, eller hvad der nu er oplagt for årstiden og jer to (jeres fysik og interesser)
    .
  3. Fokuser på en god stemning: Spørg f.eks. din date: ”Hvad gør dig glad?”, ”Hvad elsker du at lave?”, ”Hvad får du energi af?” eller ”Hvad er nogle af dine bedste minder?”, ”Hvad er 3 ting på din bucket liste, du allerhelst ville opleve i år, hvis du kunne?”
    .

Kan du se, hvor meget potentiale der kan være for en god time med din date?

Mange stopper med at date en person, hvis der ikke er gnister ved første date, og det kan være brandærgerligt, for det ku’ faktisk være din kommende livspartner, selv uden der er gnister!

Men når jeg gennem årerne har spurgt singler, har 95% både mænd og kvinder fortalt mig, at de ikke ville gå videre til 2. date, hvis de ikke mærkede gnister eller i det mindste en vis fysisk tiltrækning på første date.

En engelsk undersøgelse viste i sin tid, at 20 % kvinder i lykkelige langvarige parforhold, ingen gnister eller tiltrækning oplevede på første date, altså hver 5.!

Den tiltrækning kom senere.

Min anbefaling er derfor, at du giver jer mindst 4 dates mere end første date med mindre ALT stritter imod inde i dig.

Det, der psykologisk er i spil her i anden fase (første date), er angsten for at afvist eller intimideret. Du kan blive god til at håndtere disse og meget andet på Bliv KæresteKlar forløbet

Fase 3 = 2.-5. Date: Undersøgende, afklarende kemi-møder

Efter første date kan det blive interessant, for her går i dybere og tættere: I mødes, taler, flirter – og hvis det spiller godt imellem jer, danser I den elegante maskuline og feminine dans sammen.

Jeg vil alligevel anbefale, at I ikke ses oftere end 2 gange om ugen i denne fase. God dating handler om at bringe gryden i kog, men ikke koge den tør! Det vil sige, at I bygger energien op, men ikke brænder den af.

Lige nu kan du lære mere på online workshoppen Kæresteklar. Det koster dig kun en email adresse: https://www.selv-tillid.dk/page/202361

.

I den her fase mødes I for at finde ud af, hvem den anden er.

Har I fælles humor, værdier, og føler I jer godt tilpas sammen? Det er den nysgerrige undersøgelse, I sætter i gang på disse 4 dates.

Så del jeres historier, ønsker, dealbreakers (det er det, du ved kommer til at slutte forholdet, hvis det enten er det eller mangler. Det kan være børn/ikke børn, rygning, alkohol, bo sammen eller ej, forhold til familie, til økonomi, til ærlighed osv.).

Bonustip: Det er almindeligt at glemme sine dealbreakers, når man er oversvømmet af forelskelseshormoner – så kan man senere hen vågne op og tænke, hvad skete der lige her, hvorfor overså eller tilsidesatte jeg det her, som er så vigtigt for mig?
.

I denne anden fase begynder I at lære hinanden at kende og finde ud af, om jeres kontakt kunne udvikle sig til noget særligt.

.

Første date og de 5 faser

På disse dates begynd at afklare: 

  • Er din date interessant for dig som kæreste?

.

Det er lidt ligesom jobsamtaler, hvor I begge to skal finde ud af, om I vil gå videre. I undersøger begge:

  1. Tænder jeg på den anden – eller vil jeg kunne komme til det?
    .
  2. Har vi fælles værdier, interesser, holdninger, drømme og mål?
    1. Vi ved fra forskningen at fælles værdier er afgørende for et godt parforhold. Derimod er det ikke lige så afgørende om I har fælles politisk, religiøs eller anden udgangspunkt – så længe I respekterer den anden og jeres forskellighed
      .
  3. Synes jeg om den anden?
    .
  4. Respekterer jeg ham/hende?
    .
  5. Kan jeg regne med ham/hende? Gør den anden, det hun/han siger? Læg mærke til
    1. Telefonopkald og sms’er: Mange kvinder og nogle mænd lægger meget mærke til, hvornår der kommer svar tilbage, hvor mange og hvilke smileys, hvor lange beskeder, hvor søde ord, og hvem der tager initiativet (især mennesker med Det ambivalente/nervøse tilknytningsmønster kan være optaget af at tyde disse tegn, hvilket kan være ret opslidende for dem)
    2. overholdes aftaler, tidspunkter mv.
    3. hvad fortæller og viser den anden om stabilitet kontra rod og kaos mv?
      .

      Nok så vigtigt…

  6. Vil den anden tilføre dit liv noget værdifuldt? Vice versa vil du?
    .
  7. Vil den anden passe ind i dit liv: Familie, børn, venner, arbejde, fritidsinteresser mv. Hvis ikke, vil det så være i orden for mig?
    .
  8. Nå ja, denne er vigtig, hvis du ikke kun er ude på sjov: Har han/hun en kæreste? Spørg direkte! Tjek senere ved at spørge diskret og ”tilfældigt” hvad den anden skal i ferien, hvordan han/hun plejer at holde jul eller andre traditioner
    .
  9. Er den anden lige kommet ud af et forhold? Så vær forsigtig. Du kan nemt blot blive et springbræt
    .
  10. Taler den anden negativt om andre? Især det modsatte køn? Så regn med, at han/hun nemt kommer til at bebrejde dig tingene, hvis de ikke går som ønsket.
    1. Naturligvis kan man være ret fyldt med negative følelser og tanker, hvis man lige er blevet skilt eller droppet. Overvej nøje, om det så er din tid værd, hvis det fylder meget hos din date
      .
    2. ligeledes hvis han/hun reagerer negativt på et fra dig forsigtigt forslag, som f.eks.: ”Det lyder hårdt/svært/bøvlet for dig! Det kunne måske være rigtig rart for dig at få lettet dit hjerte hos en professionel, der også kan guide dig igennem at forløse det skete!” Du kan også spørge: ”Hvad tror du, er din egen andel af det skete?”
      .

Det, der er i spil her i tredie fase, er stadig angsten for at afvist eller intimideret.

 Fase 4 = 2.-3. måned: Uddybningen

Dette er typisk den Hede forelskelses fase

Første date ‘s usikkerhed er forhåbentlig long gone (med mindre det ambivalente/ængstelige eller desorganiserede tilknytningsmønster driller dig).

I ses formodentlig oftere og lærer hinanden at kende på et dybere plan (hvis I har en vis portion trygt tilknytningsmønster). I bliver ”eksklusive”, det vil sige, at I stopper med at have sex med andre, og slukker/pauser jeres andre datingaktiviteter.

.

Disse ting er i spil i uddybnings fasen:

  1. Jo mere forelskede I er, desto mindre ser I faktisk hinanden, som I reelt er. I vil projicere jeres eget glansbillede over på den anden og opfatte hinanden, som I tror (ønsker), den anden er. Når du er forelsket, forstørre du ubevidst de positive egenskaber og sider hos din date og formindsker (betydningen) eller ignorerer de negative ting
    .
  2. Flirt videre (med hinanden)!
    .
  3. Der kan være en del usikkerhed, tvivl og jalousi, afhængig af og fordi jeres tilknytningsmønstre kommer i spil. Dette kan give dramaer og eller svære følelsesreaktioner
    .
  4. En del forhold har småkriser eller slutter efter omkring 1 eller 3 måneder

Fase 5 = 4.- 12. måned: Brobygning

Dette er typisk også den Hede forelskelses fase

Dette er fasen, hvor I bygger broer mellem jeres verdener og lukker den andens familie og venner ind. 

Det er normalt her I enten finder en rytme sammen – eller ikke gør! 

Del jeres drømme, dage og tvivl. Det er sådan, I bygger fundamentet for et stærk forhold. I mindes første date, som en livsændrende begivenhed.

.

Disse ting er i spil i brobygnings fasen:

  1. Fasen kan være som i fase 4
    .
  2. For mange er der dog mere ro i denne periode, blandet med forelskelse.
    .
  3. Roen kan forstyrres af, at det feminine og derfor ofte kvinder typisk er hurtige til at committe sig i forholdet, mens det maskuline, altså typisk mænd oftere er langsomme, nemlig 1-2 år om at forpligte sig. Det giver en konflikt, hvis den ene forventer, at man er ved at flytte sammen og måske endda gifte sig efter få måneder og højst ½ år, mens den anden stadig er i startfasen!
    .
  4. Flirt videre (med hinanden)!
    .
  5. En del forhold har småkriser eller slutter efter ca. 1 år, hvor de intense forelskelseshormonerne damper af for de flestes vedkommende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *