Elsk din krop

Elsk din krop!

Hvordan har du det egentlig med din krop? Ja undskyld jeg spørger, men viste du , at et godt forhold til kroppen er den hurtigste vej til at nyde dit liv i fulde drag og være glad, ja lykkelig?

Måske har du en veninde, hvor du gerne vil have forholdet er rigtig godt. Hvad gør du så? Jo du er naturligvis opmærksom, sød og imødekommende. Du lytter til hende, spørger hvordan hun har det og hvad hun gerne vil og du opfylder gerne hendes ønsker, hvis du kan. Behandl din krop på samme måde: Som din allerbedste ven!

  1. Giv din krop næring
  2. Brug den
  3. Accepter den så godt du kan
  4. Mærk den, hvordan har den det?
  5. Lyt til den, Spørg den, hvad den har brug for, Følg dens behov
  6. Tag imod komplimenter
  7. Forkæl og fejr den!

Ad 1) Du ved sikkert allerede, hvad der er sundt og usundt. Hver gang du vælger at spise og drikke det, der er sundt for kroppen – så bliver du bedre venner med den! Lad vær at slå dig selv i hovedet, hvis du nogle gange vælger usundt.

Fokuser hellere på de gange, hvor du tager det gode valg. For hver gang du tager sunde valg, styrker du dineevner til dette. Det bliver derfor nemmere og nemmere, jo mere du gør det.

Ad 2) Kroppe er designede til at blive brugt, også din. Den er designet til at være i aktivitet og så i hvile. Begge dele er vigtigt. At sidde foran computeren eller TV’et er ikke kroppens behov. Brug kroppen på måder, som du kan lide. Det øger chancerne for, at du får gjort det.

Måske du foretrækker motion, hvor du kan gøre det sammen med andre såsom løbeklub, fitnesshold eller roklub. Eller måske du hellere vil bruge kroppen ved aktiviteter alene, eksempelvis at sætte god musik på og danse rundt i din stue eller gå en tur

Ad 3) Hvis du ikke synes om din krop, så er det selvfølgelig nemmere sagt end gjort at acceptere den. Vi lever i en kultur, hvor skønhedsnormen er det perfekte. Vi bliver bombarderet med billeder af smukke kvinder hver dag. Det kan få den mest selvsikre til at begynde at finde fejl ved sin krop! Vi sammenligner os automatisk med andre, det ligger i det ubevidste. Øv dig i at lade være!

Hvis der er noget du er utilfreds med ved din krop, så find ud af 1) Kan du gøre noget v det eksempelvis tabe dig, lave mavebøjninger, smile noget mere, gå m kontaktlinser i stedet for briller 2) Vil du gøre noget ved det? Vil du bruge tiden og energien? 3)

Hvis du ikke kan gøre noget ved det eller det kræver en plastisk operation, så slut fred med det! Ja, du har en strutmave, det er faktisk det sunde og naturlige

  • ja, du har flyvører eller en speciel næse, det kan være lige det, der giver dig en ekstra charme i andres øjne
  • ja, dine fødder er lige så store som din kærestes, så flyt dit eget og andres fokus hen på de dele af din krop, som du synes bedre om eksempelvis ved at bruge farver, tørklæder, smykker mv.

Jo bedre du behandler kroppen, desto nemmere vil du have ved at acceptere den, som den er

Ad 4) Øv dig i at mærke din krop. Hvilke fornemmelser der er i den. Ud over at du bliver bedre venner med den – så påvirker det også dit sexliv i positiv retning.

Du bliver bedre til at mærke din krop ved at øve dig på det, eksempelvis: Spørg dig selv ind i mellem i løbet af dagen: Hvad mærker jeg lige nu? Ved at mærke kroppen, når du tager bad (vandet, der rammer kroppen), ved at smører dig ind i cremer (og mærke det), ved at lægge mærke til dit åndedræt, ved at få massage, healing og ved at dyrke eksempelvis yoga, callanegics og lignende.

Nogle mennesker kan få det dårligt, når de begynder at mærke kroppen (det var derfor de lod være). Så kan man have brug for at få ryddet ud i fortidens bagage hos en kvalificeret terapeut

Ad 5) Jo mere du lytter til din krop – og gør det, som den har brug for – desto mere elsker den dig. Desto mere kan du så elske den, for så summer den af gode fornemmelser!

Ad 6) Tag godt imod ethvert kompliment! Når nogen siger noget pænt om dig og din krop, så ti stille og lyt. Sig derefter tak og mærk, at personen mente det. Giv det tid til at synke helt ind hos dig. Også selvom det kan fremprovokere et ubehag. Det gør det, hvis du i virkeligheden savner at få ros og anerkendelse.

Ad 7) Forkæl kroppen – FEJR den! Gør nogle ting bare for at fejre din krop. Eks. Massage, spa, sauna, lækker sund mad, creme, en lang gåtur osv. Det allermest virksomme er din holdning! At du gør det for at fejre din krop.

Du har hørt det før: Skønhed kommer indefra! Jo mere du holder af dig selv og din krop, desto smukkere vil du virke! Så gør det nu

Kroppen elsker, når du bruger den…..

En reaktion

  1. Igen en dejlig mail, igen et dejligt emne – tak. Noget af det bedste er at du skriver enkelt og klart – OG alligevel skriver så tilpas l a n g t nok til at man liiiiige får pustet helt ud og rent faktisk m æ r k e r hvad man føler (i krop og sjæl og hjerte, ikkkkkke i hovedet)
    Dét er en særlig evne at have – tak for det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *