Lad mig fortælle dig om Marianne:
Hun er en kvinde i sin bedste alder (39 år), velbegavet, veluddannet, vellidt! Med et ok job og en håndfuld gode veninder.
Hvad er meningen?
I tirsdags sad Marianne hos mig og var langt nede.
Hun havde mistet gejsten:
Til livet.
Til arbejdet.
Til at lykkes i kærlighedslivet.
Var der egentlig noget at leve for?
Hvad er meningen med livet?
(uden børn)
Det var ikke et intellektuelt spørgsmål – men EKSISTENTIELT!
Hvorfor overhovedet være her, når ALT bare føltes som at cykle op ad bakke i modvind?
Marianne havde prøvet mange ting for at få et godt liv!
Også indenfor personlig udvikling.
Så mange ting, at det var blevet virkelig svært for hende at se, hvordan hun kunne få det liv, som hun drømte om. Når det ikke var sket endnu.
Nu sad hun i min stol og troede egentlig ikke på, at det kunne gøre en forskel. Men hun HÅBEDE!
Den værste energi- og kærlighedsdræner
Vi kom hurtigt ind til opgivelsen.
Opgivelse er den størte energi- og glædesdræner!
Marianne havde ikke bare opgivet at få det kærlighedsliv, hun drømte om og hendes egen familie med en dejlig mand og et par skønne børn. Nej, hun havde opgivet noget, der var MEGET VÆRRE! (selvom det med kærlighedslivet og familie var slemt nok).
Marianne havde opgivet KONTAKTEN MED SIG SELV!
Hun var holdt op med at mærke sig selv.
Snigende havde smerten lukket hende ned, så hun ikke mærkede noget.
Det skete først på hendes arbejde. Fornuften syntes faktisk, at det var en rigtig god ide.
Siden var hun holdt op med som frivillig i en hjælpeorganisation. Noget hun ellers var rigtig glad for, indtil der kom en ny koordinator. Det var en del af hendes liv, som havde føltes meningsfuldt, og som også havde været sjovt med de andre frivillige.
Hovedet på sømmet var en kortere affære. Hvor hun et øjeblik troede, at manden i hendes liv var dukket op. Han forsvandt bare lige så hurtigt, som han var kommet.
Nedlukning
Smerten og opgivelsen blev overvældende. Helt ubevidst lukkede systemet ned. Det er egentlig genialt, at når noget er SÅ ubehageligt, så holder vi op med at mærke det.
Problemet er, at vi ikke kan lukke ned for de ubehagelige følelser uden også at lukke ned for de positive følelser – og det er noget møg! For så mister vi glæden og indholdet i livet.
Marianne mistede kontakten med sig selv.
Det svarer til, hvis du har en kæreste eller god ven, som overhovedet ikke lytter til dig, men skynder sig at kigge væk, tale med nogle andre, kigge ind i PC’en mobile, eller andet, der forhindrer kontakten med DIG.
Så ville du garanteret blive frustreret, måske vred, måske ked af det, ikk?
Dér sad Marianne med håret i postkassen. Sådan følte hun det. Derfor sad hun sammen med mig.
Processen
Først afklarede vi, hvorfra opgivelsen stammede. Både i hendes liv her og nu og i den gamle historie i hendes barndomsfamilie.
Dernæst helede vi det gamle barndomsscenarie.
Men det er kun værdifuldt, hvis det bliver brugt ind i nuet.
Så det allervigtigste, som vi gjorde, var, at jeg trænede Marianne i kontakten med hende selv. Jeg støttede hendes nervesystem og guidede hende ind i den dybe kontakt med sig selv på en nænsom måde, så hun ikke blev overvældet igen.
Kontakten med sig selv er…
Dér, hvor livet giver fuldt ud mening, uanset ens omstændigheder.
Dér, hvor alle følelser findes, og der er flow.
I første omgang var hjertet fyldt med sorg.
Den paradoksale forandringsmetode
Jeg fik Marianne til at bruge den paradoksale forandringsmetode. Så hun sagde til sorgen i hjertet: “Det er ok, du må godt være her lige nu”.
Der var også modstand mod sorgen. Den sad i hovedet og var bange for, om hun nu blev overvældet igen. Den modstand gav Marianne også lov til at måtte være der lige i det øjeblik. Satidig støttede jeg Mariannes nervesystem med støttende berøring.
Vi sad længe og lod Mariannes system arbejde stille og roligt, mens Marianne blot mærkede kontakten med sig selv.
Det er den kontakt, forældre i tryg tilknytningsform kan give deres børn og særligt, når barnet har brug for det. Faktisk får vi den trygge tilknbytningsform som base, hvis vi bare får 30% af denne kontakt, når vi er børn.
Sorg skal ikke fikses. Sorg er noget, som vi må igennem. Nogen gange bliver vi færdig med sorgen. Andre gange er den så stor, så vi må lære at leve med den. Det eneste vi ikke skal med sorgen, er at undertrykke den. For så laver den ballade i vores liv.
Da Marianne gik ud af mit terapilokale, var hun både lettet, mere til stede i nuet og endda glad.
Der var kommet mere plads inde i hende til sorgen og i det hele taget følelserne. Samtidig kunne hun bedre være sammen med sig selv.
Det er forudsætningen for at elske sig selv.
Det er også forudsætningen for at få et godt liv.
Hjemmeopgaven de næste 21 dage
Marianne fik en hjemmeopgave = Den paradoksale forandingsmetode: Tag kontakt til dig selv (hjertet) mindst 3xdagligt. Giv det, der er, lov til at være der. Det kan være kropsfornemmelser, spændinger, smerte, følelser, tanker, stemninger og modstand mod disse.
Sig til det, bare indeni dig selv: “Det er ok, du/I må godt være her lige nu!”
Du kan evt. sætte en alarm på din mobil, så du husker at tjekke ind hos dig selv.
Jeg vil invitere DIG til at også at lave denne hjemmeopgave de næste 21 dage.
- Det træner din medfølelse med dig selv (og dermed andre)
- Det træner dit selvværd
- Det træner dine kærlighedsevner
21 dage er det, som det mindst tager at lave en ny vane 😉
Fortæl mig så, hvordan det har ændret dig og derfor dit liv!
En ny mulighed til dig
Du behøver ikke gøre det alene!
Du er velkommen til at få min hjælp og blive holdt i hånden i processen sammen med ligesindede:
Derfor kan du nu komme med i kærligheds udviklingsgruppen og samtidig få en bunke bonusser, der kan hjælpe dig ind i tryg tilknytningsform.
Find ud af, om du også skal med: http://www.lovelife.nu/
DET ER OGSÅ FOR DIG, DER BOR LANGT VÆK 😉
Fordi vi mødes i et trygt online rum.
Der er mange, som er rigtig glade for online muligheden, hvor man ikke behøver at tage andre steder hen end sin yndlingssofa og samtidig kan være sammen med hele gruppen og kærlighedsprocessen 😉
Find ud af, om du også skal med: http://www.lovelife.nu/
Hvis vi ses, vil jeg glæde mig til at have dig med!
