Den paradoksale forandringsteknik, selvværd og positive tanker

Den paradoksale forandringsteknik styrker i høj grad dit selvværd

Den paradoksale forandringsteknik er super kort fortalt, at du går ind for det, der er lige nu. Det er for eksempel, at du accepterer dig selv, dine tanker, reaktioner og følelser, som de er lige i dette sekund, uanset om de er positive, negative eller neutrale!

Det opleves som selvkærlighed og øger dit selvværd og fundament.

Når du således står ved dig selv, får du mere styrke!
Herfra har de negative ting mulighed for at ændre sig, og det vil de typisk gøre.

We think, to escape our feelings. If you want to stop thinking and return to Presence, then feel your feelings – Leonard Jacobson

Positiv tænkning og selvværd

Positiv psykologi har kronede dage for tiden. Vi skal tænke positivt – også om de negative ting! Det er der i hvert fald mange, der mener.

Hvis du har set filmen The Secret, tør du næppe tænke og da slet ikke føle et strejf af negativitet. For så er det jo det, du tiltrækker mere af….

Det ER udmærket at se på det positive!
Hvem vil ikke hellere mærke de lette, lyse og lækre vibrationer fra positive tanker og følelser – end de tungere, mørke næsten klæbende negative af slagsen?

Polaritet, helhed og selvværdet

Men, men: Problemet er, at det positive kun er den ene halvdel af helheden. Den anden del er det negative. Det hører med til helheden.

Hvis du SKAL tænke positivt – og har det negativt – vil det dræne dit selvværd. For så er du inde i Burde-land.

Hvis du fokuserer udelukkende på den ene pol, så skaber du ubalance i sind og krop! Du skaber en spændingstilstand, hvis det negative holdes væk fra bevidstheden, men stadig eksisterer i det ubevidste.

Der skabes herved en ubalance, der med tiden kan skabe dårligt selvværd og negative følelsesmæssige udbrud (den positive boble/illusion sprænger), stress, depression eller sågar fysiske symptomer som hovedpine og andre smerter.

Lav en lille øvelse lige nu:

  • Tænk på et eller andet som engang skete, der var negativt for dig. Vælg noget, som er håndterbart. Hvis skalaen går fra 1-10, hvor 10 er det mest negative, så vælg noget på 5-6
  • Tænk så positivt om denne hændelse. Tænk virkelig positivt, og positivt og positivt! Giv al din opmærksomhed og energi til at tænke positivt om det skete
  • Læg så mærke til dine følelser, din stemning

Skriv gerne en kommentar med hvilke følelser, der dukkede op (du er naturligvis anonym)

Lav så denne øvelse:

  • Tænk på samme hændelse
  • Spørg dig selv: “Hvordan har dette styrket mig? Hvordan har dette påvirket mine evner og valg, så jeg bedre kan give det, som jeg giver til verden i dag? Hvordan har dette medvirket til, at jeg har de ressourcer, jeg har i dag? Hvad har dette lært mig?”

Hvad lægger du nu mærke til. Hvilken stemning giver dette dig? ( Skriv også gerne dette i kommentaren)

Min gestaltlærer sagde altid: “Der, hvor vi har fået med skrubben, der er vi stærkest!”

Dengang for 25 år siden syntes jeg, han var pisseirriterende – for så måtte man jo ud af sin offerposition og tage ansvar for sig selv og sit liv! Så var det slut med at give de andre  skylden, når man havde det svært.

Sådan kommer du ind i dit center og hviler i dig selv

Negative følelser er et udtryk for, at din opfattelse af situationen er mangelfuld, at du ikke ser hele billedet. Dette gælder i høj grad i parforholdet, hvor man tit glemmer at se tingene fra den andens perspektiv.

Stop! Naturligvis anerkender jeg din sorg, vrede og smerte, når du har oplevet svære ting!

Her har du en måde til at håndtere disse negative følelser, oplevelser og tanker:

  1. Første trin er, at du giver dig lov til at mærke dine følelser. At du bruger den paradoksale forandringsmetode. Sig direkte til følelsen, tanken eller reaktionen – bare indeni dig selv: “Det er ok, du må godt være her lige nu
  2. Næste trin er at se hele billedet.

Måske plejer du at sammenligne situationen med, hvordan du synes, det burde være.

Eller måske du netop har lært at fokusere på det positive. Du kan derfor komme til at ignorere de ting, som faktisk er negative og måske kræver, at du handler på dem.

Ved at tillade dig BÅDE de negative og de positive aspekter – så kan du komme ind i dit center, der hvor du er i balance og har den største styrke, selvværd og kærlighed!

We are on a journey of becoming, that which we already are. That is the (impossible) paradox of our lives Leonard Jacobson

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *