Boost dit selvværd i en travl hverdag – 4. tip

Vi fødes ind i verden med et behov for at blive set, hørt og forståede. Det gør forældre automatisk. Som regel. Hvis de evner det. Det gør de især, hvis de selv er blevet hørt, set og forståede.

Når vi bliver set, hørt og forståede – så kan vi tage de sider af os selv til os, som marts april 2015 027bliver set, hørt og forstået. Det gælder også, når vi er blevet voksne. Vi føler os elskede og selvværdet vokser. Eller sagt på en anden måde: Så kan vores nervesystem rumme de dele af os.
(Det er 80 % af det, som virker, når man går i terapi)

Det er uhyggeligt almindeligt, at mennesker ikke har fået denne nærhed, forståelse og kærlighed nok som børn eller senere hen i livet. Selvværdet bliver derfor ikke fuldt udviklet. Jeg oplever det ofte hos klienter.

Forældrene har ofte gjort deres bedste, ud fra deres evner og omstændigheder. Men selv de bedste intentionen virker kun, hvis man kan gøre det i praksis.

Hvis vi ikke bliver set, hørt og forståede (nok), kan vi ikke helt være os selv. Være den vi virkelig er. Det går ud over selvværdet.

Derfor kan dit selvværd halte – selvom du VED, at dine forældre elskede/elsker dig.
Hvis de var stressede, da du var barn. Sygdom, depression, dårligt parforhold mm. hos dine forældre kan give samme virkning. Nærværet forsvinder.

Eller hvis du nu er sammen med en partner, som elsker dig. Hvis han/hun ikke kan være nærværende og rumme dig på godt og ondt.

Mangle på nærvær (stress mm.) dræner selvværdet!

Eksempel: Jane kom til mig, fordi hun altid var mere optaget af at gøre andre glade, end hvad der var godt for hende selv.
Det virker måske umiddelbart som kærligt. Men det var det ikke for Jane. Hun havde nemlig gjort dette i hele sit liv, og var efterhånden drænet for både energi, selvværd og livsglæde.

Vi var omkring forskellige sider og følelser hos Jane. Også de mindre pæne som irritation og vrede. Som hun først havde svært ved. Efterhånden kunne hun også give dem lov til at være der – uden at de skulle hældes i hovedet på andre. Det vender vi tilbage til i næste indlæg. Hvordan du kan bruge vreden konstruktivt.

Jeg er ked af at sige det, hvis du er lidt lige som mig selv – at du gerne vil kunne gøre alt selv. Men for virkelig at styrke dit selvværd har du brug for at et andet menneske ser, hører og forstår dig. Derfor virker selvhjælpsbøger ikke altid “hele vejen”.

  • Hvis du endnu ikke er blevet set, hørt og forstået i tilstrækkeligt omfang. Så find et menneske, som du kan mærke, er oprigtig interesseret i dig. Som kan være nærværende. Og som du kan stole på ikke siger noget af det fortrolige videre. Det kan være en af dine venner, kollegaer, familie eller måske en terapeut som mig
  • Fortæl så om nogle af de sider eller følelser hos dig, som du helst vil gemme væk. Som, du synes, er pinlige, barnlige, ikke gode nok, grimme ja måske skamfulde
  • Lad den anden se, høre og forstå dig

De fleste mennesker oplever lettelse ovenpå dette. Du får ganske enkelt ejerskab over mere af dig selv.

Fortæl mig om dine oplevelser med at “dele” dig med en anden, der kan være nærværende. Skriv gerne en kommentar her (jeg skal nok anonymisere dem alle)

Boost dit selvværd i en travl hverdag – 3. tip

Selvværd eller ej, ingen er perfekte. Behøver du så at være det?

Hvis du sammenligner dig med det perfekte, så taber du – men kun hver gang! (Baryn Katie)

Så accepter, at lige nu er du, som du er – og gør (har gjort), som du gør!

Der er 5 forskellige grunde til, at det kan være svært at være sin egen bedste ven og have et stort selvværd.
Sidst gav jeg dig den første grund ud af 5. Se eller gense den her.

Her vil jeg give dig 2. ud af 5 grunde. Den er ALLE mennesker påvirket af. Uden undtagelse.
Denne kan påvirke dig negativt eller positivt. Den har stor indflydelse på dit selvværd
(Du får de næste 3 grunde +  hvad du gør ved disse i kommende blogindlæg):

Har du tænkt på, hvilken betydning det har for dig og dit selvværd, at vi Selvværdmennesker er flokdyr?

2. grund: Tilknytningsværdien
Vi har det med at gøre det samme, som resten af flokken. Det sker typisk helt ubevidst. Fordi vi er flokdyr.
Hjernen er designet til dette.
Det får os til at føle os, som en del af flokken. Det giver tryghed. Instinktivt.
Det er genialt set med evolutionenes øjne. For når flokken har overlevet på de reaktioner, så er det smart at fortsætte med dem.

Flokken kan være familien, vennerne, arbejdspladsen, medstuderende, sportsklubben m.fl.

Vi bliver især præget af “flokken”, mens vi er børn. Man regner med, at 80 % af vores personlighed er dannet i 7 års alderen. Og vi bliver især præget af vore nærmeste omsorgsgivere. Mor. Far. Bedsteforældre. Pædagoger. Og lignende.
Vi er normalt ubevidste om prægningen, og gør derfor ofte automatisk det, som vi er programmerede til.

En lille anekdote illustrerer dette:
En 25 årig kvinde sætter en steg i ovnen, efter at have skåret enden af stegen.
Hendes datter spørger: “Mor, hvorfor skærer du enden af?”
Kvinden siger: “Øh, det gør man bare…”
Hun bliver dog nysgerrig, googler det uden at finde svar. Til sidst tager hun fat i sin mor: “Mor, hvorfor skærer man enden af stegen?”
Kvindens mor ler: “Søde skat, det gør man heller ikke. Men dengang du var barn, havde jeg kun en lille ovnfad, så stegen var ofte for lang, og derfor skar jeg noget af den af!”

  • Hvilke vaner og automatiske reaktioner har du, som stammer fra andre?
    Kig efter især din mor, far – men det kan som sagt også være andre

Er der nogle af disse, som du gerne vil ændre?
Det kan være, at du glemmer dig selv, er (selv)kritisk, presser dig selv, brokker dig, holder dig selv tilbage, ikke får gjort det, der gør dig glad, altid falder for de forkerte…ja, hvad er det for dig?

  1. Start med at anderkende dette: Det startede engang, du gerne ville være sammen med den person, som du gør det samme som nu
  2. Giv dig lov til at mærke, at det rent faktisk giver dig en følelse af samhørighed med personen at gøre det samme som (også selvom det er en reaktion, som irriterer dig)
  3. Giv dig lov til at skille dig fra denne person på dette punkt. I kan stadig være sammen om alt muligt andet

I mine forløb kan du få hjælp til punkt 3, hvis det ikke umiddelbart er muligt for dig selv at gøre det.

Boost dit selvværd i en travl hverdag – 2. tip

Hvordan er det gået med at være din egen bedste ven siden sidst – og dermed styrke dit selvværd?
(Læs evt. forrige indlæg om at booste dit selvværd – 1. tip).
Hvis det ikke er gået helt, som du kunne ønske dig, så læs videre her og få hjælp:
Kærligheds workshop

Ligesom de entusiastisk deltagere fik på Kærligheds-workshoppen forrige weekend.
Det handlede om kærlighed. Samtidig fik de styrket selvværdet. De 2 størrelser går hånd i hånd.

Det handler kort fortalt om at komme ind i Den Trygge Tilknytningsform.
Det er her, hvor du hviler i dig selv, hvor du kan sige til og fra på en god måde, og hvor du kan opleve kærligheden.

Der er en rigtig god grund til det, hvis du har svært ved at være din egen bedste ven. Uanset om du kan finde den gode grund.

I stedet for at slå på dig selv, for ikke at være din egen bedste ven – så vær nænsom og overbærende med dig selv!

Og helt ærligt, hvis du ikke skulle være nænsom og overbærende med dig selv, hvem skulle så?
Din mor, far, kæreste, børn, arbejdsgiver, kollegaer, venner?
Vent ikke på, at de måske kan være det. Du er voksen nu. Så start med dig!
Det vil få dig ind i din power.

Der er 5 grundlæggende “Gode grunde” til, at du kan have svært ved at være din egen bedste ven.
Her vil jeg give dig den første. Den er den mest enkle. Her er der intet, som behøver at heles, før du kan lykkes.
De næste grunde får du i de kommende blogindlæg +  hvad du gør ved disse:

1. Du har måske ikke lært at være din egen bedste ven?

Måske har du ikke lært, at det vigtigste i dit liv er DIG?
Men hvis du ikke tager dig af dig, hvordan skal du så være noget for andre? Eksempel: Hvis ilttrykket i flyvemaskinen falder, så er det livsvigtigt, at du tager iltmasken på selv, før du hjælper andre.

Hvis du ikke bliver tanket op, så løber du tør for “brændstof” – før eller siden.
Og hvis ikke DU tager dig af dig – hvem skulle så?
NEJ, andre skal ikke tage sig af dig, med mindre du er barn, gammel eller syg.

Du er dit ansvar!

Og hvis DU ikke tager dig af dig – hvad bliver det så for et liv, du får?
Vær her i verden som dig og prioriter dig selv og dine behov!
Det gavner alle: Dig selv, dine eventuelle børn, eventuelle kæreste, famile, venner og arbejde.

Hjælpe-tip:

  1. Når du opdager vigtigheden af, at du prioriterer dig, kan det for nogle mennesker være nok til at “få dig op af sofaen” og i gang med at være din egen bedste ven
  2. Lær af de, der allerede er gode til at være egen bedste ven:
    – Find dig nogle gode rollemodeller. Det kan være nogle, som du kender eller nogle, som er ude i verden (TV, Internettet, bøger)
    – Læs om eller Læg mærke til, hvordan de opfører sig overfor dem selv
    – Snak med dine venner om, hvordan I kan være jeres egen bedste venner
  3. Strukturer din nye tilstand at være din egen bedste ven:
    – Vælg ét fokuspunkt ad gangen, eksempelvis at tale pænt til dig selv (se flere på forrige indlæg)
    – Skriv ned løbende eller inden du går i seng: “Min. 3 gange i dag, hvor det lykkes mig at tale pænt til mig selv (eller hvad der nu er dit fokuspunkt)

God fornøjelse – og glæd dig til 3. tip og 2. gode grund i næste blogindlæg

Fra ambivalent/nervøs til tryg tilknytning

Se webinaret om de 4 tilknytningsmønstre, og hvordan du kan gå fra at have ambivalent/nervøst tilknytning til at være i den trygge:

 

Kærlighedens fjende nr. 1

Kærlighedens fjende nr. 1:
I denne uge har ikke mindre end 2 af mine klienter fortalt mig om deres blufærdighed omkring at være nøgen overfor en mand. Jeg også blev spurgt om det i “Hvad er dit vigtigste spørgsmål?”.

Lad os se nærmere på blufærdighed, skyld og skam. Blufærdighed omkring Kropslig nøgenhed – som jeg opfatter som et symptom –  og især den dybere årsag: Skam.
En oplevelse af ikke at måtte være dig eller måske af slet ikke at måtte eksistere.

Det kan være et tungt emne her i sommer varmen. Jeg kan til gengæld love dig, at hvis du får skyld og skam til at lette, så bliver hele dit liv, inklusiv kærlighedslivet lettere, sjovere og meget mere frit.

Skam gør det umuligt at være åben for kærligheden
Noget, der kan spænde rigtig meget ben for kærligheden – både i forhold til dig selv og til andre – det er nemlig skyld og skam. Hvis man skammer sig, har man kun lyst til en ting: Det er at forsvinde i et musehul eller fordampe i den blå luft. Og så er det altså svært samtidig at være åben for kærligheden.

Parents swear, and children suffer 2

Følelsen af skyld og især skam er så møgubehagelig, så vi typisk udvikler strategier til at undgå at mærke den tilstand.

Skam kan derfor være camoufleret i forsvarsreaktioner

Disse er almindelige:

  • lukket for følelser: overfladisk, måske smilende og glad, mental/i hovedet
  • isolering: man trækker sig – klarer sig selv, føler sig anderledes på den forkerte måde
  • overdrevet forbrug: mad, sex, andre mennesker, spil, arbejde, alkohol, stoffer mm.
  • overlegenhed og arrogance – for at dække over underlegenhedsfølelsen, som skam er

Ind i mellem kan skammen alligevel stikke sit grimme hoved frem. Måske tænker du

  • Jeg er ikke god nok
  • Jeg må ikke være her
  • Det var bedre, om jeg ikke var her

Min afsløring
Skam er et sårbart felt at færdes i. Alligevel vil jeg godt afsløre for dig, at jeg har oplevet meget skam i mit liv. Op til starten af 20’erne var jeg ekspert i at krybe i musehuller. Jeg var så dygtig, så andre sjældent kunne huske mig.

Derefter gik jeg over i den anden grøft og var exhibitionistisk: Jeg gjorde mig synlig hvor og når som helst, det var muligt. Årsagen, nemlig skam, var der nemlig stadig, men jeg havde lært at lukke ned for den del. Den lå på is nogle år. Men den styrede stadig mit liv. Jeg reagerede bare ovre i den anden grøft.

I det skjulter lå skammen og gav nogle destruktive mønstre, selv om jeg arbejdede meget med at udvikle mig og mit selvværd.

Forløsningen
Den lå der også den dag, jeg for 7 år siden mødte skam og rædsel på SE (Somatic Experiencing) uddannelsen.

Mødet var i høj grad overraskende for mig! For jeg opdagede, at jeg havde lukket hermetisk af for både skam og rædsel. Det gik op for mig, at det ikke kunne passe, at jeg ikke kunne genkalde mig de 2 følelser. Jeg måtte have lukket ned for at mærke dem.

Efter noget tid og hjælp fandt jeg nøglen og fik låst op for de 2 dæmoner. Wauw, det var uhyggeligt, skræmmende, fascinerende og ikke mindst befriende!

Befriende som i at blive fri til at

  • være præcis den man er
  • gøre eller lade være med at gøre, det man nu gør
  • sige det, der kommer ud af ens mund – eller være stille
  • se ud som man gør – med eller uden tøj
  • fortsæt selv listen…

Bonus artikel
Lars Sørensen, min supervisor beskriver meget rammende, hvad skam og skyld er. Han har også bud på, hvordan vi kan hele disse to ødelæggende størrelser i vores liv: læs artiklen her: Skam kan ødelægge sjælen

Skriv gerne din kommentar: Hvad er dine erfaringer med skyld og skam?
D
el med dem, du tror vil have glæde af denne artikel Kærlighedens fjende nr. 1

Hvad gør du, hvis I er meget forskellige?

Bliv klogere på hvordan forskelle påvirker et parforhold – og hvad du  gør, hvis er meget forskellige. Se denne uges fredagssvar:


Tilmeld dig flere fredagssvar videoer:

Få samtidig 3 hemmeligheder til mere kærlighed i dit liv




 

Fredagssvar i tekstudgave:

Jeg er Connie Kragelund, kærlighedsterapeut gennem 21 år og forfatter til Kærlighedens vildveje.

Denne her lille video har jeg lavet til dig, så du kan opleve meget mere kærlighed i dit liv – OG så du kan være med til at skabe en bedre verden!
Hvis du synes, det er et ambitiøst projekt, så bare rolig. Dette er blot én video i en lang række fredags-svar videoer, som giver dig inspiration og konkrete tip til mere kærlighed.

Fredagens spørgsmål kommer fra Melanie, der skriver:
Jeg er i en meget ny relation med en mand, som SLET ikke passer på, hvad jeg normalt ville gå efter. Men han rammer ind i mit nervesystem på den helt rigtige måde. Jeg gør det, som du har beskrevet i din første fredagsvideo. Tager ikke tingene personligt og får sat ord på overfor ham. Vi er begge nysgerrige. Men jeg er også bange. For vi er meget forskellige.

Spørgsmål: Er det direkte dumt at gå ind i en relation med en person, som man ikke umiddelbart har det store tilfælles med – men som man alligevel har det godt sammen med?

Tak for dit rigtig gode spørgsmål. Først vil jeg ønske dig tillykke med, at I begge giver kærligheden en chance, selvom alting ikke lige er perfekt!

Forskelle er med til at berige parforholdet og give tænding – hvis I kan håndtere forskellene på den gode måde.
Hvis ikke, ja så har du ret, så forårsager forskelle ofte et brud.

Du ikke må forvente, at jeres forskelle bliver mindre. I skal lære at leve med dem!

Den meget enkle men ofte ret svære måde, som I bedst takler jeres forskelle på – det er med masser af
NYSGERRIGHED
og
ACCEPT!

NYSGERRIGHED: hvordan er den andens verden og hvordan er verden set med den andens briller?
ACCEPT : Forskellene må være der, og blive ved med at være der!

I skal ganske enkelt holde jer fra at ville lave den anden om.

Din kæreste må være, tænke, synes, ønske og vælge frit altså være sig selv, som han er – og det samme gælder dig!
Det eneste du kan ønske men aldrig forlange, er at han evt. gør nogle ting anderledes.

Ryger han, så må han ryge. Det er et personligt valg. Men du kan insistere på, at han ikke ryger inde i din bolig eller i en evt. fælles bolig

Fra undersøgelser ved man, at forskelle politisk og værdimæssigt ikke betyder det store for lykken i parforholdet eller holdbarheden. Det afgørende, er at man respekterer og lytter til hinanden.

Kærlighed er at elske dét, som man ville ønske var anderledes!

Samtidig er det vigtigt, at du tager stilling til, hvor han er ift dine dealbreakers. Det er de ufravigelige krav, som vil få dig til at gå på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er iorden. Dem skal du altid tage seriøst, også hvis I nu ellers passer perfekt sammen.

Det kan eksempelvis være

  • økonomi herunder gæld
  • børn eller ej
  • misbrug af alkohol, stoffer mv.
  • kriminalitet
  • utroskab

De ting, hvor man ikke kan lande på ”Den gyldne middelvej”. Man kan eksempelvis ikke både få børn og lade være.

Husk: hav masser af NYSGERRIGHED og ACCEPT!
Rigtig god fornøjelse!

Skriv dine kommentarer eller spørgsmål her øverst i højre hjørne eller på kragelund@selv-tillid.dk – så bliver jeg super glad!
Og måske bliver det dig, der så får svar på dit spørgsmål i næste fredagssvar-video 😉

Tak fordi du så med her – og del gerne med alle dem, som du synes fortjener denne video!

Hvad kom først – at elske dig selv eller at blive elsket? del 1

For at elske en anden, må du elske dig selv!“. Det har du sikkert allerede hørt.

Hvad de færreste tænker over, er at “for at elske dig selv, må du være blevet elsket af en anden!”

Er det nu historien om hønen og ægget om igen?

Eller er man dømt til evig kærligheds-mangel, fordi man måske ikke har en oplevelse af at være blevet elsket?

At elske
“At elske” er i denne sammenhæng ganske enkelt, at én er oprigtig interesseret i dig, er nærværende opmærksom og ser, hører og forstår dig – dét opleves som kærlighed.

Medfødt behov
Det er et behov, som vi er født med. Neurofysiologisk er det, at hjernen og vores nerveceller skal modnes. Nogle af disse områder i hjernen og nerver i kroppen (de myeliniserede) modner kun i samspil med mennesker, som allerede har gennemgået den modning. Voksne, der evner at være nærværende.

 

Kærlighed fra voksne
Oprindeligt får vi dækket kærligheds-behovet af forældre, bedsteforældre m.fl. Senere kan der være andre voksne i ens liv, der kan give den nærværende kærlighed, eksempelvis pædagoger, lærere, venner, venners forældre, nabovoksne og kærester.

 

Hvem har du oplevet eller oplever du nærværende opmærksomhed/kærlighed fra (det kan evt. være dyr)?

Manglende kærligheds-næring
Nogle gange formår de voksne omkring barnet ikke at være tilstrækkelige nærværende. Det kan have forskellige årsager bl.a.:

  • De har ikke selv fået den kærlighed og det nærvær, som det kræves
  • De har konflikt(er) med den anden forælder/partneren
  • De er mentale
  • De er stressede, deprimerede, angste, traumatiserede, har PTSD
  • De er afhængige/misbrugere (arbejde, computerspil, sex/kærlighed, alkohol, piller, stoffer mv)
  • De er syge (fysisk/psykisk)
  • De er fysisk væk

Da du læser dette, så ved jeg, at du har fået nærværende opmærksomhed. Ellers havde du ikke ressourcer til at være med så langt. Samtidig kan det være, at du ikke har fået nok. Eller at du ikke fik den nærværende omsorg, på de tidspunkter, hvor du havde mest brug for den.

I denne serie vil jeg derfor komme ind på, hvordan du får oplevelsen af at være elsket.
Så du kan elske dig selv. OG så du derfra kan elske en partner og tage imod hans/hendes kærlighed.

3 d knus

Det hurtige tip:
En psykolog eller psykoterapeut som mig eksempelvis, kan give nærværende opmærksomhed og omsorg (80 % af det, der virker i terapi). Så du kan modne dit system og udvikle dine kærlighedsevner.

Få en konfliktfri jul i dit parforhold og med familien

Af journalist Ophelia Lind

Julen er hjerternes fest. For rigtig mange familier er julen årets vigtigste højtid. En tid hvor vi stadig holder fast i gamle traditioner og dyder, som ellers kan have trange kår i hverdagens centrifuge.

MEN julen er også højtid for familie-stridigheder både mellem svigerbørn og svigerforældre, og i de moderne familier med dine, mine og vores børn samt måske flere hold eks-er i kulissen. Alle vil have deres ”rigtige version” af julen og egoismen kender ingen grænser i den henseende – ofte på børnenes bekostning, når de voksne kommer i konflikt.

”Konflikter omkring jul kan være en dyb mose med forræderisk hængedynd, der handler om barndom og minder” fortæller par-og psykoterapeut Connie Kragelund og fortsætter ”Tilsat overforbrug af mad og alkohol, økonomiske udfordringer (julen er DYR), og alt for høje forventninger til ”den perfekte jul” så har vi en rigtig eksplosiv blanding ”juleglög”, der kan give gedigne tømmermænd i familielivet!”

Parents swear, and children suffer 2

Connie Kragelund tilføjer: ”Det vigtigste er, at ethvert par specielt med børn laver deres egen unikke juletradition. Simpelthen for at undgå, at det bliver traditionen fra den ene svigerfamilie, der sætter dagsordenen – og den anden partner føler sig umyndiggjort i sit eget hjem og parforhold.

Det går typisk slemt ud over forholdet, hvis den ene således bliver løbet over ende af svigerfamilien og den anden intet gør ved det. Og det er urimeligt at forvente, at ens partner skal stå og sige fra overfor svigerfamilien – der MÅ man bakke sin partner op og prioritere ”Vores Juletradition”, som det man er blevet enige om i forholdet.”

Her får du Connie Kragelunds 10 tip til en konfliktfri jul med familien:

  1. Afstem dine forventninger med din partner. Han/hun kan IKKE læse dine tanker. Det gælder også alt det praktiske fra hvem, der står for hvad, hvornår til de økonomiske rammer
  2. Aftal med din partner, hvad der er ”jeres juletradition”. Meld den ud til de, der skal fejre jul hos jer: ”I år bliver det and, juletræ kl. 20 med levende lys osv”. Så kan folk vælge fra og til.
  3. Sørg for, at din familie respekterer ”jeres juletradition” og forlang, at din partner gør det samme med sin familie
  4. Sørg for, at du ikke bliver suget ind af folk der påtager sig ”martyr-rollen” a la ”Ja, hvis ikke jeg kan være hos jer, må jeg jo sidde alene, dybt suuuk!” Enhver er ansvarlig for egne valg og sit humør.
  5. Tag derfor ansvar for dine valg og dit julehumør. Lad være med at hoppe på ting, som du er imod og så vælge ”At nu er jeg bare sur hele julen, så kan de ha’ det for det”. Du straffer primært dig selvFamily exchanging gifts in front of Christmas tree
  6. Konflikter tages bedst i opløbet. Det gør de ved, at begge parter lytter til den anden – især omkring hvad den anden godt kunne tænke sig eller decideret har brug for. Undgå at en af jer går på kompromis, der gør jer utilfredse, frustrerede eller sure . Arbejd på muligheder for, at I begge kan få en god jul
  7. Husk at for lidt søvn sammen med for mange søde sager og indtryk, kan få børn helt op i skolealderen til at blive pivede, ”umulige” eller hurtige til at ryge i totterne på sine søskende:
    1. Selvom I i jeres familie ALTID har pakket julegaver ud efter julemiddag, 7 julesange og dans om juletræet, og klokken derfor nemt bliver over de små børns sengetid – så kan det varmt anbefales at tyvstarte sidst på eftermiddagen, når man har små børn i familien. Måske I kan gå om juletræ, synge og pakke gaver op FØR middagen. Det giver i sidste ende meget mere julefred til de voksne og julehygge til alle
    2. Lad være med at lade børnene have ad libitum adgang til slik og søde sager
  8. Drik ikke for meget alkohol. Det løser ALDRIG noget
  9. Lav reelle, klare og rimelige aftaler med jeres Eks-er, hvis I har børn med dem. Evt. via email – så alle kan være HELT klare på, hvem der er hos hvem og hvornår osv.
  10. Søg for at holde lidt ro i selve julen også for, at børnene ikke skal aktiveres konstant. Søg også for rolig voksentid i tosomhed! Gå en tur med din partner, mor, bror ect. Og mærk nærvær med de mennesker, du holder af.

Når bare…så bliver jeg lykkelig!

Kærligheden til dig selv og-eller i forhold til en partner – det er klart livets eliksir!
Er det tiden at drikke af den nu? Er det nu dine kærligheds-ønsker og drømme skal blive virkelighed? Er det nu du vil opleve den dybe, ægte og vedvarende kærlighed?

Eller foretrækker du at sukke og Længes efter og drømme om “Når bare jeg får en kæreste/min kæreste gør-er-holder op med at…/jeg får et (nyt) job//jeg vinder i lotto/jeg taber mig/jeg kommer i gang med at motionere/jeg bliver rask…så bliver jeg lykkelig/vi lykkelige sammen”?

Frie vilje – eller ej?
…aj altså – jeg er med på, at naturligvis vil du helst have, at dine ønsker bliver til virkelighed. I hvert fald vil din kognitive del af hjernen, din bevidsthed, der hvor viljen sidder. Nu er det bare sådan, at den ubevidste del af vores hjerne styrer 90 % af alle de beslutninger og handlinger vi foretager! Det har man målt på forskellig vis (hvilke centre i hjernen der er aktive hvornår i en beslutningsproces).

Hvis du er lidt som mig, så er det provokerende at tænke på! Jeg er fan af den frie vilje 😉 Den ser dog ud til kun at have 10 %’s indflydelse – eller indflydelse i 10 % af mine beslutninger. Resten styres formodentlig af de ubevidste, automatiske reaktioner. Gys…så NU er det bare med at få ryddet op og “installeret” nogle gode hensigtsmæssige reaktioner! Det er netop det, som er et af formålene med al reel personlig udvikling (og derfor kognitiv terapi, positiv tænkning og affirmationer som regel ikke kan få dig “hele vejen i mål”).

SE traumeheling (Somatic Experiencing) er særdeles velegnet til at skabe de, ovennævnte, reelle, varige positive forandring, fordi man her netop arbejder direkte på det ubevidste niveau og med de automatiske reaktioner. Man går ikke, en omvej via viljen, men vælger den direkte vej gennem de helings mekanismer, som naturligt findes i os alle. De mekanismer, som vi som mennesker, oprindeligt er designede med.

Nå, tilbage til drømmen, savnet, længslen: Hos mange er der en tendens til at have den her lille (eller større) indre stemme, der siger: “Hvis bare…så ville jeg/vi være lykkelig/e!”. Nogle gange lyder den nærmere sådan her: “Der må være noget/en mand/en kvinde/et forhold/et job/et hus osv., som er bedre end dette!”

Hvad gør man?
Dette kan ødelægge meget af glæden over alt det, der allerede ER godt i dit liv. Det, du skal her, er umiddelbart enkelt, men ikke nødvendigvis nemt. Du skal i gang med at skille den dårlige længsel fra den konstruktive higen efter.
Det du skal her, er at opdage og blive bevidst om og måske ændre nogle af dine automatiske, ubevidste tanker og reaktioner. Du skal gå fra “offer-savnet”, hvor lykken afhænger af en anden/de andre eller af den aktuelle situation – til at du kommer ind i din egen styring. Der, hvor du selv holder din sunde retning, også selvom du møder forhindringer undervejs. Måske du korrigerer kursen, så den bliver endnu bedre. Men det er hele tiden dig, der bestemmer, hvad du ønsker af livet – og det er dig, som tager de (mange baby) skridt, der skal til for at opnå dette.

Tilfredshed, kærlighed og lykke har INTET med smerte at gøre – kun hvis man mister. Længsel er som regel forbundet med en vis smerte og har da heller INTET med kærlighed at gøre! Men har man ambivalent/nervøs tilknytningsform (læs evt. om de 4 tilknytningsmønstre i bogen Kærlighedens vildveje), så har man identificeret sig med at længes – nogle gange kun omkring kærlighed, mange gange helt generelt. Det var sådan man oplevede den første kærlighed, den kærlighed, der var der, da man var barn. Det er den længsel, jeg kalder “offer-længsel”, og som jeg vil anbefale dig, at skille dig af med. “Offer-længsel” er dybest set de ubevidste forsvars reaktioner, der hører de gamle historier til.

Start med at spørge dig selv, hver gang du mærker savn/længsel/ønsker dig mere:

  • Er dette ønske forbundet med A) glæde eller B) smerte at tænke på?
  • Er jeg A) hjemme hos mig selv/ i min styrke eller B) optaget ude i verden/ovre hos den anden og afhængig af, hvad den anden gør/ikke gør?
  • Hvis jeg opnår dette, jeg savner/ønsker, vil jeg så opleve A) mere ro og udvidelse eller B) en lykke/ekstase, som dog nemt kunne skifte til et nyt savn efter kortere eller længere tid?
  • Vokser jeg som menneske af at arbejde hen imod at få opfyldt dette? A) = ja, B) nej, egentlig ikke

Svarer du B til mindst ét af disse, så er du nok under indflydelse af den ambivalent/nervøse tilknytning. Find måder at sætte pris på det, du allerede har i dit liv! Hvis du har svært ved dette, eller hvis det ikke er nok, til at du kan opleve tilfredshed – så er det en god ide at hele dit gamle savn, den gamle historie. Det kan ske ved hjælp af terapi, workshops og eventuelt de gratis email-kurser, du finder her på min hjemmeside.

Svarer du derimod A til alle 4, er du måske ikke engang i færd med at læse her. Tillykke, du er sikkert i fuld gang med at nyde dit liv og vokse naturligt!

AT ville mere end du allerede har, er nemlig også en del at den naturlige trang, vi mennesker har til at udvikle os og vokse. Den har bragt os langt som menneskehed. Maslow (ham med behovspyramiden) kaldte det for behovet for selvrealisering. At vi har brug for at lære nyt og udvikle os.

kærligheds-workshoppen får du mulighed for at gå fra “offer-savn” til at komme ind i det sunde ønske om mere i dit liv – der, hvor du samtidig kan vokse og mange gange opleve dine muligheder for vitterlig at realisere disse drømme og ønsker.