5 af de hyppigste udfordringer i kærlighedslivet, og hvordan du takler dem

5 af de største og mest almindelige udfordringer i kærlighedslivet:

  1. At dem, du forelsker dig i, ikke er interesserede eller bare synes, at du er sød og til “sjovt brug”, men vil ikke være kærester (måske har de allerede en livsledsager) – mens dem, der vil det hele med dig, synes du, er kedelige eller bare for søde?
  2. At du ikke møder nogen overhovedet – eller i hvert fald forelsker du dig ikke i dem, du møder
  3. At det starter meget godt, men så fucker du det op enten ved at være for ivrig og needy (du virker usikker, omklamrende eller kontrollerende) – eller ved at være for reserveret (du virker uinteresseret)
  4. At du mister dig selv, når/hvis du er i et parforhold (du bliver pleaser, går for meget på kompromis og glemmer dig selv og dine behov og måske endda dine børns tarv)
  5. At du er utilfreds og frustreret en stor del af tiden og reagerer med beklagelser, tårer og brok – eller med tilbagetrækning

Hvordan kan du i stedet for få kærligheden til at udfolde sig i dit liv?

Det handler dybest set om at komme mere ind i den trygge tilknytningsform (bliv klogere på den her). Det er nemlig her, kærligheden kan opleves. Den gode nyhed er, at vi allesammen er designede med den trygge tilknytning. Men livets knubs kan have lagt sig udenpå som automatiske forsvarsreaktioner. Disse organiserer sig som tilknytningsmønstre.

Afhængigt af hvilke tilknytningsmønstre du har, er der forskelligt, som er godt at gøre. Herunder får du 3 konkrete tip for hvert af de 3 usikre tilknytningsmønstre.

Ok, det du kan gøre:
Den ambivalent/nervøse tilknytning (udfordring 1, 3/over-ivrig, 4 og 5):

  • Kom tilbage til dig selv og slip din besættelse. Ja, jeg ved det. Det er nemmere sagt end gjort (been there ;-). Det har jeg skrevet en hel bog om, nemlig Kærlighedens vildveje…her er et enkelt og ofte effektivt tip:
  • Spørg dig selv: “Hvad har jeg brug for i denne situation?”, “Hvad kunne jeg tænke mig lige her?”, “Hvad ville være kærligt for mig?”, “Hvad kan jeg selv gøre, som er kærligt for mig lige her?”
  • og bed den anden om det, han/hun er ikke tankelæser! Gør det på en afslappet, ikke-needy facon, hvis du overhovedet kan
  • Bliv færdig med din vrede over de tidligere svigt

Den undvigende tilknytning (udfordring 2, 3/reservet og 5/tilbagetrækning):

  • Øv dig i at give relationen betydning. Jeg vil endda sige: “Brug dit udmærkede hoved til dette!”. Kig efter muligheder i relationen, selvom det måske ikke er naturligt for dig. Hvis du dater så mød ham/hende 5 gange før du siger nej tak (med mindre ALT stritter på dig)
  • Øv dig i at række ud efter andre, også selvom du kan meget bedre selv og hellere vil selv. Træn dig i at tage kontakt til andre. Ring til og besøg familie og venner. Tag en kop kaffe med hen til din kollega, næste gang du henter til dig selv. Ring i stedet for at sms’e!
  • Giv andre lov til at hjælpe dig og give dig kærlighed/interesse/omsorg mm. – selvom det kan føles lidt utrygt eller ubehageligt

Den desorganiserede tilknytning (kan være alle 5 udfordringer):

  • Land dine traumer. Få allerhelst hjælp af en god SE (Somatic Experiencing) terapeut.
  • Brug vandtankøvelsen
  • Ryd op i dine relationer. Sig farvel eller begræns din kontakt med mennesker, hvor der kører magt-afmagt / overhund-underhund spil. Ja, det kører nok i din familie, og det er ikke nødvendigvis den bedste vej at sige farvel. Men så begræns dit samvær med dem. Vær sammen et par timer i stedet for en hel dag eller weekend. Begræns jeres telefonsamtaler, især hvis du føler dig gjort forkert, eller du går i redder-position

kærligheds-workshop d. 27.-28. september får du hjælp til ovenstående og

  • afklaring på, hvilket tilknytningsmønster du er præget af
  • lærer, hvordan du kan håndtere udfordringerne ved din egen og andres 3 usikre (bøvlede) tilknytningsmønstre
  • heling, så du kan komme meget mere ind i Den trygge tilknytningsform

God fornøjelse
Connie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *