Skab den kærlighed, du drømmer om, allerede lige nu!
Du kan bruge denne øvelse uanset, om du er single eller i parforhold. Du kan også bruge den på andre områder af dit liv, så som selvværd, økonomi, karrier, venner, familie osv. Så skifter du bare “drømmekærlighedslivet” ud med det scenarie, som du ønsker dig
- Sæt ½ time af, hvor du er uforstyrret til denne aktivitet
- Tag papir og skriver frem – eller din PC
- Sæt dig godt til rette og træk vejret dybt 3 gange. Ånd godt ud hver gang!
- Forestil dig, at du nu er sammen med Den eneste ene i dit liv (hvis du ikke ved, hvem det er, så nøjes med at fornem eller se vedkommende lidt utydeligt). Lev dig ind i, at I har det forhold, præcist som du længes efter at have (tillad evt savn/sorg over han/hun/det ikke er der endnu, eller hvis du har en partner, er du måske vred eller skuffet, så tillad de følelser)
Skriv ned:
- Hvordan ville dit liv være anderledes, fra hvordan det er lige nu – når dit kærlighedsliv er sådan her?
- Hvad ville det give dig at være dette forhold?
- Hvilke følelser/stemninger?
- Hvad kunne ellers give dig denne stemning? Hvis det er tryghed, hvad kunne give dig en oplevelse af tryghed lige nu? Hvis det er samhørighed, hvad kunne give dig en oplevelse af samhørighed? Hvis det er eventyr, glæde, seksuel tilfredsstillelse, at have én, at gøre tingene sammen med, aflastning, lethed, meningsfuldhed, følen dig god nok, håb om børn osv – hvad kunne lige nu give dig en tilsvarende følelse, også selvom den måske er svagere?
Start i dag med at gøre de ting, derfå dig til at mærke de følelser og stemninger!
- Fortsæt med at gøre de ting de næste dage og uger – og læg mærke til den stemning, som det giver dig
- Der kan dukke negative følelser og ubehag op. Det er typisk tegn på savn, sorg, frustration, vrede eller opgivelse. Vær med dette så godt du kan, eller vent med at lave denne aktivitet til du er mere i balance (de næste 4 øvelser vil hjælpe dig med dette).
Det kan også være andre gamle ting, som popper op. Det er en god ide at rydde op i disse, hvis du vil tiltrække Kvalitetsæresten/dit drømmeforhold.
Det er ikke, at du skal være fuldstændig hel og perfekt – det sker for de færreste – men det er, at du forliger dig med de ting, der er med dig fra fortiden og lander dem.
Accept er første skridt. Accept af de stemninger og følelser, som der nu er. Nogle gange, især hvis du har choktraumeenergi på lager, så kan det kræve mere at lande tingene end accept
Skriv gerne en kommentar om, hvordan det går for dig at lave denne kærligheds- og selvværds øvelse.
6 Responses
Faktisk trives jeg rigtig godt med at være alene især efter to forliste forhold hvor jeg tænker jeg falder ind under kategorien KVINDER DER ELSKER FOR MEGET. Jeg har ganske enkelt gemt mig væk, undladt at vise hvem jeg er og ikke givet udtryk for hvad jeg havde brug for.
Men det ved jeg nu at jeg skal arbejde meget mere med. Jeg skal ikke gøre mig selv afhængig af en mand. For det står tydeligt for mig at det er fælden jeg falder i igen og igen. Den glæde og kærlighed jeg har brug for kan jeg selv skabe. Og jeg er faktisk gået igang med at forelske mig i mig selv. At gå på opdagelse i mig selv og prøve at opfylde de ønsker og behov jeg har.
nden- og de her dage er hun på besøg.Jeg har brugt 9 måneder på en mand, der ikke var helt færdig med sin eks-kæreste. Hun havde afvist ham seksuelt. Men de har tydeligvis brug for hina Dog har hn beriget mig rigtig meget med lange, interessante samtaler, deltagelse i mine gøremål. Vi har været ude at se og opleve foredrag og biograf film; nydt nogle gode middage med rødvin. Jeg har fået massage og vi har elsket. Dette sidste var ikke noget, der sagde mig så meget. Alligvel kom jeg til at holde af ham. Og jeg savner ham som samtalepartner indenfor det intellektuelle; hvor han er meget inspirerende. Han vil imidlertidig utrolig gerne have netop et kammeratskab til mig. Og da den erotiske tiltrækning fra min side ikke er særlig stærk, tænker jeg bare sådan her: Jamen det ER jo en gave. Jeg mærker hans varme i vores venskab; men der sker vel ikke noget ved, at holde af; når jeg ikke GÅR VIDERE.
lige præcis, Marianne 🙂
jeg har endnu ikke fundet min kærlighed men forhåbentlig en dag 🙂
Jeg kan sagtens beskrive, hvordan jeg ønsker mit forhold til min kæreste. Jeg skal være mere insisterende på at vi får talt sammen, jeg skal være mere positiv og lyttende til hans interesser.
Samtidig er jeg vred og skuffet, fordi han flygter for nærhed pga gammel veninde, han er er machomand, som ikke taler følelser og han har meget behov for at blive bekræftet af venner og ligegyldige bekendtskaber.
Jeg synes jeg bliver ved med at give….jeg skal også sætte grænser for hvad jeg bliver udsat for.
Kære Gitte
Lige præcis.
God fornøjelse med dette 😉
Kærlige vibs
Connie